Nu skal POWER Ligaen afgøres

Den 25. sæson af POWER Ligaen skal afgøres mandag aften.

Tiden er langt om længe kommet.

Mandag aften skal vinderen af den 25. sæson af POWER Ligaen findes, og vi lægger ud med semifinalerne klokken 17:30.

Her står det ene slag mellem grundspilsvinderne fra Astralis Talent og XI, som for første gang er i slutspillet. Det var en selvsikker Astralis Talent-spiller ANSG1, der overfor Dust2.dk slog fast, at han ikke ser de andre tre hold som nogen nævneværdig trussel.

Og selvsikkerheden fra Astralis Talent passer Dengzoe ovre i XI-lejren fint. Han lagde overfor Dust2.dk ikke skjul på, at Astralis-mandskabet er favoritter, og at presset derfor også ligger på dem.

I den anden semifinale skal vi have en gentagelse af sidste sæsons finale, når Sashi og CEPTER BITSKINS brager sammen.

Her kommer Sashi til at stå med de stærkeste kort på hånden, hvis man spørger HUNDEN, som overfor Dust2.dk fremhæver den taktiske dybde på deres mandskab i forhold til CEPTER BITSKINS.

Gennem grundspillet har Sashi da også haft fint styr på CEPTER-mandskabet, men det er ikke noget, LUMSEN lægger det store i. I et interview med Dust2.dk lægger den 20-årige spiller vægt på, at CEPTER BITSKINS ikke frygter nogen.

Aftenens program er:

Semifinaler - 17:30

  • Danmark Astralis Talent vs. Danmark XI

  • Danmark Sashi vs. Danmark CEPTER BITSKINS (Vises på Dust2tv på Twitch)

Finale - 20:00

Følg med her:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.