XI lukker kvindeholdet
Xi er færdige med kvinde-Counter-Strike - for nu i hvert fald.
Sådan skriver organisationen på X.
Vi vil pr. dags dato midlertidigt lukke XI Female-projektet ned. Vi ønsker alle pigerne alt det bedste held og lykke for fremtiden og takker dem for tiden og dedikationen, skriver XI i opslaget.
Organisationen skriver desuden, at det var spillerne selv, som ønskede at lukke holdet ned, og at organisationen derfor har valgt helt at trække stikket på projektet.
XIs kvindehold spillede med i POWER Ligaen 4. division A i den seneste sæson af POWER Ligaen. Her sluttede de på sidstepladsen med ni point.
Organisationen er dog klar til at vende tilbage til kvinde-CS på et tidspunkt, skulle muligheden opstå, slår de fast til sidst i opslaget.
XI Female GamerPay bestod af:
-
Rikzh
-
Hanz1
-
Holy_Water
-
DangXia
-
oansvarig