HooXi rejser ikke med resten af holdet til Amerika.

G2 spiller IEM Dallas uden HooXi

Når G2 spiller med til IEM Dallas, bliver det uden HooXi.

Når IEM Dallas bliver skudt i gang i slutningen af maj, bliver det uden HooXi på G2-mandskabet, da han af personlige årsager ikke rejser med holdet.

Det skriver Dust2.us, der har fået det bekræftet af G2.

Selvsamme medie skriver, at G2 allerede er i gang med at finde en erstatning til turneringen, og her skulle tidligere Liquid- og Cloud9-spiller Stewie2k være et af emnerne.

Stewie2k lagde for en time siden et kryptisk opslag op på X, hvor han muligvis teaser, at han skal hjælpe G2 til IEM Dallas. Såfremt det ender med at blive Stewie2k, der hjælper G2, vil det være hans første store turnering siden april 2022.

IEM Dallas skydes i gang den 27. maj og løber frem til den 2. juni. Blandt deltagerlisten er HEROIC, FaZe og NAVI, men ingen Astralis i denne omgang.

#1(Med 0 svar)
7. maj 2024 kl. 21:56
JakobHelms
Øv og træls! Godt nok sjovt hvis det bliver Stewie der skal hjælpe dem dog, men mon ikke man kunne finde et bedre element.
#2(Med 2 svar)
7. maj 2024 kl. 22:22
aGk
Dust2TV sub
Oplagt mulighed for at give nexa lov til at calle lidt :)

"Personlige årsager" kan selvfølgelig betyde meget, men håber ikke at der er nogle problemer.
#3(Med 1 svar)
7. maj 2024 kl. 22:32
JakobHelms
Til Dust2.us bliver det kaldt en "scheduling conflict", altså at han simpelthen har noget i kalenderen der gør, at han ikke kan rejse til USA der - så det lyder ikke super problematisk. Var det ikke også HooXi, der var kommet til skade og derfor missede en turnering grundet en operation? Kunne eksempelvis være et check-up der.
#4(Med 0 svar)
8. maj 2024 kl. 06:08
aGk
Dust2TV sub
Godt at høre 👏
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.