HUNDEN gæster vores stream en af dagene.

Kendisser gæster Dust2's ESL Pro League-stream

Når Dust2.dk for første gang gør brug af rettighederne til at streame ESL-turneringer, bliver det med fede gæster på streamen.

Mandag præsenterede Dust2.dk en af vores største satsninger hidtil, da vi kunne melde ud offentligt, at vi har sikret rettighederne til at streame samtlige store ESL-turneringer i resten af 2024.

Vi håber på en kæmpe danskerfest med god stemning og en masse seere med vores dækning, som allerede går i gang torsdag, når vi starter blødt ud med ESL Pro League-kvartfinalerne og sender weekenden ud, indtil turneringen er færdig.

Når det går i gang torsdag bliver det dog ikke kun med vores egne casters til at guide jer seere igennem kampene, da vi også har sikret fire prominente gæster, som skal hjælpe med at gøre vores første ESL-turnering endnu sjovere at se.

Torsdag: Vorborg

Den første person, som gæster vores dækning, er Vorborg. Den 31-årige dansker er nok mest kendt for sin tid i Copenhagen Flames, hvor han først agerede sportsdirektør, inden han blev coach for førsteholdet.

Herefter gik turen over Atlanten til Evil Geniuses. Efter meget begrænset succes vendte Vorborg tilbage til sine danske rødder i Preasy, som han var med til at føre til RMR-turneringen inden majoren i København, kort inden organisationen drejede nøglen om.

Fredag: rizc

Fredag går vi fra en tidligere coach til en af de mest prominente danske Counter-Strike-kommentatorer, da streamen bliver gæstet af selveste rizc.

rizc er nok mest kendt for sin fortid hos TV2, hvor han i en lang årrække kommenterede de største Counter-Strike-turneringer på dansk TV. Den erfaring og ekspertise er noget af det, han kommer til at bidrage med på vores stream fredag, når han skal være en del af vores dækning af de to sidste kvartfinaler.

Lørdag: HUNDEN

Fra coach til kommentator og nu tilbage til en coach.

Lørdag gæster en af Danmarks mest anerkendte coaches nemlig vores dækning. Med en spillerfortid hos hold som Tricked og MAD Lions og en trænerkarriere hos HEROIC, Astralis og Sashi er det ingen ringere end HUNDEN, som kommer med på streamen.

Den nuværende Sashi-træner kommer med mere end et årtis erfaring i Counter-Strike-verdenen og flere år på den allerøverste hylde, og han kommer derfor til at kunne bidrage med sine taktiske evner og give en ny dimension til kommenteringen.

Søndag: Chr1zN

Finaledagen bliver et brag, når de to bedste hold i dette års udgave af ESL Pro League står over for hinanden i en Bo5.

Udover vores egne casters kommer den yngste gæstecaster også til at sikre en fed dækning af finalen, da den blot 17-årige Chr1zN er med på en forbindelse for at sikre optimal dækning.

Som en ung IGL for et af verdens bedste akademihold kommer Chr1zN til at kunne give et unikt syn på tingene og kan blandt andet hjælpe med at forklare tankegangen bag flere calls såvel som give sit syn på holdenes taktiske tilgang til runderne.

Inden vi siger velkommen til Chr1zN, skal vi dog gennem de første tre dage, og det hele starter altså på Dust2tv fra klokken 16 på torsdag.

#1(Med 0 svar)
8. maj 2024 kl. 12:09
Kjasper
Virkelig stærk start på jeres ESL-eventyr!
#2(Med 0 svar)
8. maj 2024 kl. 12:21
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Nice!
#3(Med 8 svar)
8. maj 2024 kl. 13:03
Madsen
Fede gæster! forstår dog ikke helt rækkefølgen..
#4(Med 7 svar)
8. maj 2024 kl. 13:09
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hvad mener du?
#7(Med 6 svar)
8. maj 2024 kl. 13:41
Madsen
Jeg synes måske man skulle have sat Chr1zn torsdag i stedet for søndag.. det ville have været fedt med en velkendt dygtig caster søndag som f.eks Hunden så kunne chr1zn have castet torsdag.. det er jo trods alt den vigtigeste kamp af dem alle så ville have været nice efter min mening men i det hele taget bare fedt at det bliver dækket på dansk :)
#9(Med 2 svar)
8. maj 2024 kl. 13:54
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Du skal lige huske at tænke på, at det slet ikke er givet, at alle bare kan alle dage. Det er et mindre puslespil at få den her slags til at lade sig gøre, og især når man kun har 3 dage til det :D
#10(Med 1 svar)
8. maj 2024 kl. 14:21
Madsen
Lige præcis det havde jeg også i tankerne jeg er i det hele taget bare taknemlig for at vi har noget på dansk! Så mange tak for jeres arbejde :)
#11(Med 0 svar)
8. maj 2024 kl. 14:38
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det er godt at høre. Vi har forsøgt at ramme nogen, som bidrager med noget forskelligt denne gang, og mon ikke rizc fx mest bliver kommentator, når han er med, for der er han stærk, mens en som Chr1zN nok primært bliver brugt i en ekspertrolle på det spiltekniske og taktiske.

Det kan være, det er skudt helt ved siden af, men det kan også være, at det er vildt fedt, at lære nogle spillere/coaches osv. bedre at kende for seerne. Det må vi se og så tilpasser vi løbende.
#14(Med 2 svar)
8. maj 2024 kl. 22:10
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Mange tak for de fine ord! Det betyder sgu ret meget.
Jeg håber jeg kan finde plads til flere dage når der kommer flere turneringer i fremtiden.
Det skal ikke være en hemmelighed at jeg synes Pro league formatet er lang trukket og røv kedeligt men jeg elsker dust2 og glæder mig til at caste igen! 😍
#15(Med 1 svar)
9. maj 2024 kl. 11:21
d0kz
Guld Sæsonkort Sæson 15
Når sashi er med i pro league kommer du nok til at nyde formatet lidt mere :o)
#16(Med 0 svar)
9. maj 2024 kl. 11:26
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
3 hurtige sejre... Ikke de der 12 chancer, det har Mr. Berg ikke brug for
#5(Med 0 svar)
8. maj 2024 kl. 13:11
rizc
Dust2TV sub
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Bliver en fornøjelse at gæste streamen, håber alle dem ser ser med får en god oplevelse i chatten i løbet af hele finale-runnet!
#6(Med 4 svar)
8. maj 2024 kl. 13:35
aGk
Dust2TV sub
Bliver så godt!

I burde have en badge herinde for Twitch subscribers, hvis det altså bliver den tiltænkte måde at støtte op på :)
#8(Med 0 svar)
8. maj 2024 kl. 13:52
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Skæg ide!
#18(Med 2 svar)
9. maj 2024 kl. 13:51
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Makker tjek lige mine badges.
#19(Med 0 svar)
9. maj 2024 kl. 14:07
Johnny_737
Hahaha, stærkt gået makker :D

i.imgflip.com/1hhv9m.jpg?a476400
#20(Med 0 svar)
9. maj 2024 kl. 19:54
aGk
Dust2TV sub
Sådan! 👏🧢🇩🇰
#12(Med 0 svar)
8. maj 2024 kl. 15:16
TheKonkel
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
"bliver det med fede gæster på streamen" Nåede lige at tænke, om jeg havde glemt en aftale :D

Men den anden betydning rammer også plet kan jeg se. Vil glæde mig til at se med..
#13(Med 0 svar)
8. maj 2024 kl. 21:55
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ses på streamen!
#17(Med 0 svar)
9. maj 2024 kl. 11:39
VNG
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Stærke gæster - det bliver pisse godt =)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.