karrigan får revanche fra major-finalen
Onsdag aften havde en spændende kamp på programmet, da FaZe skulle krydse klinger med NAVI, der senest slog FaZe-mandskabet i finalen til majoren.
Denne gang var der andre boller på suppen, da karrigan og FaZe forholdsvis sikkert slog NAVI-mandskabet med 2-0.
FaZe startede opgøret ud på deres map, Nuke, hvor en stærk T-side banede vejen for en sikker sejr. Da FaZe kom over på CT-siden, formåede NAVI heller ikke at vinde en eneste runde.
Kampen kunne derfor allerede lukkes på Mirage, og efter en stærk CT-side fra FaZe, anført af en velspillende broky, pegede altså også på, det ville være en hurtig affære NAVI havde dog andre planer, da de bragte kampen i overtid.
I overtiden fik FaZe dog atter engang vist, hvorfor de er en af verdens bedste hold, da de uden de helt store problemer fik lukket kampen efter en stærk CT-side med tre runder i streg.
FaZe er med sejren derfor videre til kvartfinalen, hvor Vitality venter. Skulle FaZe formå at besejre Vitality, vil enten Liquid eller Astralis vente i semifinalen.