Complexity smadrer magtesløse Virtus.pro
2-0 sejr til amerikanerne i en kort kvartfinale.
Der var lagt op til et spændende opgør mellem Virtus.pro og Complexity.
Complexity sikrede sig allerede en direkte billet til kvartfinalen i gruppespillet, mens Virtus.pro akkurat kom i kvartfinalen, da de lavede et vanvittigt comeback mod The Mongolz.
Den skaldede duo, EliGe og Grim, med vilde præstationer
Det blev også en spændende kamp, da de på Ancient var på lige fod ved scoren 9-9. Efter denne runde forsvandt alt spændingen ud af kampen, da EliGe var mødt skarpt op på serveren med sine 25 kills, som førte Complexity til en 13-9 sejr.
På Vertigo var det Grims tur til at vise sig fornemt frem, og Virtus.pro var aldrig tæt på, da Complexity lukkede kampen hurtigt med cifrene 13-3.
Dermed sikrede Complexity sig den første billet i semifinalen i Malta ved ESL Pro Leagues 19. sæson.
I semifinalen venter enten MOUZ eller G2. HooXis mandskab spiller mod favoritterne fra MOUZ i skrivende stund, hvor der står 1-1 mellem de to mandskaber.
Kampen mellem MOUZ og G2 kan ses på dansk på Dust2tv: