consss var sidste år med til at vinde det danske LAN Gamebox Invitational.

Snyd-skandale: Få overblikket

Sagen om consss er kommet ud af kontrol. Vi giver dig her et overblik.

Det har desværre ikke skortet på snydere i de åbne kvalifikationer til majoren i København, men ingen tilfælde af formodet snyd har fået lige så meget opmærksomhed, som med esteren consss fra holdet The Prodigies, der er blevet udelukket fra European Pro League.

For hvor man ikke kan blive overrasket over mistænkelige plays fra ukendte navne i en åben kvalifikation, så er det straks mere usædvanligt, når det er en kendt spiller fra et velkendt hold, der bliver fundet skyldig i at have snydt.

Siden EPL valgte at udelukke consss fra deres turneringer, så har sagen udviklet sig med utrolig hast, og vi vil her prøve at give dig et overblik over sagen, og hvor den er landet nu.

15. januar: The Prodigies vinder over MOUZ NXT

Katalysatoren for den situation, vi står i nu, er kampen mellem MOUZ NXT og The Prodigies i European Pro League Season 14: Division 2.

The Prodigies vinder 2-0 i en tæt kamp.

Efterfølgende sender danske TOBIZ, der er coach (og i denne kamp også spiller) for MOUZ NXT videomateriale, der i hvert fald inderholder demoen af den spillede kamp, ind til turneringsarrangøren for at få dem til at undersøge for potentielt snyd.

16. januar: European Pro League og United21 udelukker conss

Allerede dagen efter beslutter turneringsarrangøren European Pro League at diskvalificere The Prodigies og give sejren til MOUZ NXT, da de mener at spilleren consss har snydt. De skriver, at bevismateriale vil blive frigivet på et senere tidspunkt.
(European Pro League "tagger" samtidig den tidligere professionelle spiller flusha i opslaget på X af usagte grunde.)

consss bliver samme dag bannet af turneringsarrangøren United21 som følge af anklagerne fra European Pro League.

Ejeren af The Prodigies, Jérôme Coupez, der også ejer spilleragenturet Prodigy, konfronterer European Pro League på X med uforståenhed over processen i forløbet.

16. januar: Bevismateriale bliver delt og conss benægter

Senere på aftenen sender European Pro League en 17. minutter lang video ud på YouTube, der fungerer som deres bevismateriale for, at conss har snydt i kampen mod MOUZ NXT.

Her har de fået TOBIZ til at forklare, hvad der ifølge danskeren selv ser mistænkeligt ud. Videoen slutter af med et klip fra Ancient, hvor en unavngiven person taler med sig selv.

Allersidst på aftenen melder hovedpersonen selv ud på X. Her benægter han at skulle have snydt og opfordrer samtidig til ikke at chikanere hans holdkammerater.

17. januar: Jérôme Coupez vil have ESIC involveret

Bølgerne går højt og EPL's bevismateriale er ikke nok for ejeren af The Prodigies.

Jérôme Coupez lægger et længere skriv ud på X, hvor han ikke anerkender EPL's bevismateriale som fyldestgørende. Han opfordrer samtidig turneringsarrangører til ikke at banne eller diskvalificere spillere uden først at tage en dialog med deres organisationer og give dem en mulighed for at forklare sig.

Han afslutter opslaget med at skrive, at han har taget kontakt til ESIC for at få en neutral vurdering af sagen.

Det skal her nævnes, at European Pro League ikke er samarbejdspartner med ESIC og derfor ikke er pålagt at skulle følge deres kendelser eller angivelser.

18. januar: EPL afviser at følge ESIC's vurdering

Hvis Jérôme Coupez havde håbet på, at en tredjeparts vurdering kunne ændre på European Pro Leagues dom, så må han se sig skuffet.

EPL valgte nemlig dagen efter at eskalere situationen yderligt ved at skrive på X, at Jérôme Coupez truer turneringsarrangøren med at gå til ESIC, men at de ikke anerkender den selv-udnævnte domstol for integritet i esport. En potentiel vurdering fra ESIC vil derfor ikke gøre nogen forskelig på EPL's beslutning om at banne consss.

Hvad nu?

Som landet ligger nu, ser det ikke ud til, at mere kan komme af sagen udover flere bitre beskeder på X.

EPL er ikke forpligtede af andre end dem selv til at ændre deres beslutning vedrørende consss og The Prodigies.

consss spillede desuden med ved de åbne major kvalifikationer med holdet REAL MADRID, der har samme fem spillere, som spillede for The Prodigies ved European Pro League. Her slog de bl.a. Sprout ud i anden runde af den sidste kvalifikation og nåede også til 6. runde af den anden åbne kvalifikation, hvor de blev slået af SINNERS.

Esteren er også kendt i dansk sammenhæng. Han har tidligere været med til blandt andet GameBox 2023, hvor han sammen med sYnck vandt hovedturneringen og 40.000 kr. foran hold som MASONIC, Espionage, Astralis Talent, Atlantic og CEPTER BITSKINS.
GameBox 2023 blev afholdt som LAN med BYOC (Bring Your Own Computer).

#1(Med 11 svar)
19. januar 2024 kl. 01:06
Kristja
Det er sgu stærkt at kalde ESIC ud, og ikke følge deres retningslinjer. De har aldrig nogensinde bidraget med noget godt eller fornuftigt uagtet.

Med hans movement og aim placement, så kan der ikke herske meget tvivl om, at der var ugler i mosen i det bevis materiale der er delt. Desuden så jeg ham også spille et par kampe under Real banneret, og her var han også utrolig sus, men elendig som spiller i en helhed.

Håber han bliver ekskluderet fuldstændig, eller at man hiver ham på et bootcamp og får ham det at spille og bevise sig selv, som blandt andet ropz skulle.
#2(Med 10 svar)
19. januar 2024 kl. 08:13
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg har godt nok svært ved at skulle sende ham på ‘bootcamp’ som ropz og modbevise ‘os’. Han har 0,88 rating de sidste 3 måneder; han er jo bare en piv ringe spiller som du også selv siger.

Det eneste man kan tage med fra det her; er at selv vurderinger, demo vurdering osv. det må bare ikke ske i 2024. Vi skriger efter et anti-cheat som kan løse vores problem.

Jeg tror ikke den rigtige beslutning findes i den her sag. Epl og united21 har udelukket ham; hvis de andre TOs følger trop, fair nok. Men det er fandme på et ærgerligt grundlag, hvis han så bare har haft livstiming og kamp.
#3(Med 3 svar)
19. januar 2024 kl. 09:30
bimse
du har min respekt, dog. men satme en vild tråd at kommentere i :))
#4(Med 0 svar)
19. januar 2024 kl. 10:05
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Manden har erkendt og udstået sin straf. Hvorfor skulle han ikke kunne det? :)
#6(Med 0 svar)
19. januar 2024 kl. 16:38
Kristja
Synes da det er fint han giver sit indkast? Det er altid rart at høre fra dem der sidder højere oppe i hierarkiet :)
#12(Med 0 svar)
23. januar 2024 kl. 08:57
RasmusRoev
Jeg er enig i det du siger. Jeg sidder med en halv fornemmelse i maven. Når du skriver "Vi" skriger efter et anti-cheat som kan læse "vores" problem. Er det virkelig ikke SÅ dobbelt moralsk som det OVERHOVEDET kan blive?

Jeg er med på, at straffen er udstedt osv. Og hatten af for det. ! Og du skal også have lov til at forsætte :)
#5(Med 2 svar)
19. januar 2024 kl. 16:35
Kristja
Jeg er sådan set helt enig i, at det overhovedet ikke ville give grundlag for at sende ham på bootcamp, sådan som han generelt har leveret. 0.88 er ikke just prangende, og deraf ved jeg heller ikke om det ville kunne bidrage til ret meget at han skulle sendes afsted.

Jeg er selvfølgelig også enig i, at det er ret forkasteligt, at man banner/udelukker en spiller ud fra den omtalte YouTube video. Ikke at jeg personligt ikke synes det ser meget mystisk ud, den måde han spiller på, især fordi han generelt ser meget dårlig ud i en helhed. Men derfor skal der selvfølgelig være nogle retningslinjer, og helt klare beviser før man burde ekskludere ham. Ihvertfald så burde man som minimum gennemgå flere demoer, og sammenligne med demoer fra hvor han er på LAN. Hvis man absolut skal træffe så stor en beslutning ud fra vods.

Men ja hvor havde flusha eller k0nfig været henne i dag, eller så mange andre pros hvis man bare kunne banne til højre og venstre ud fra suspekte timings osv ^^

Og jeg er helt enig i, at der mangler et ordentligt AC. Faceits er vel det bedste på markedet pt, og selv det er ikke godt nok.
#8(Med 1 svar)
19. januar 2024 kl. 17:12
sanimand
Jeg tror du glemmer Akuma-sagen. De banner ikke folk, selvom der er mistanke for det. Der skal være et bevis.
#9(Med 0 svar)
19. januar 2024 kl. 17:25
Kristja
Både og? En af spillerne røg vel noget tid efter. Mens 2/3 af de andre allerede var blevet "pro" spillere, så der var ikke andet at gøre end at sige ok what ever videre. Og der var vel også noget voice comms som var ekstrs evidens at gå ud fra. Måske tager jeg fejl, men sådan husker jeg det lige på stående fod.

Men selvfølgelig nej, det er ikke altid man bare banner folk. Men i det her tilfælde er det en mere eller mindre ukendt spiller, så no harm done I det lange løb for selve scenen.

Edit: 4 blev banned på grund af matchfixing heriblandt SENSEi som det største navn. Mens Demq var videre mod toppen, så intet at gøre der. Men ja okay ingen blev banned ud fra cheat anklagerne.
#7(Med 2 svar)
19. januar 2024 kl. 17:11
sanimand
Hvis du kan lave et anti-cheat, som ikke kan bypasses, ville du slet ikke arbejde for Valve.
Når du har programmer, som analyserer hvad der sker på din skærm og ikke via spillet, så er det umuligt at fange de, der snyder.
#10(Med 0 svar)
19. januar 2024 kl. 17:22
Kristja
Vitterligt umuligt at fange dem der sidder med radar hack på en ekstern pc. Så der er det kun voice comms og vod man kan gå ud fra.
#11(Med 0 svar)
19. januar 2024 kl. 20:29
HUNDEN
Major deltager
Vundet Dust2 Masters 3 gange
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Men kan det virkelig passe, at det er umuligt?
Jeg synes det er tankevækkende og trist at alle de issues med cheat ikke kan fixes; og det ligner bare de her programmer bliver bedre og bedre hele tiden, desværre!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.