FURIA får æg af bænket FORZE-hold og smooya
FORZE bænkede hele deres hold for en måned siden.
De er troppet op til Pro League på Malta med det bænkede hold og britiske smooya som stand-in.
Og nu har de netop langet et yderst ubehageligt nederlag over disken til FURIA.
13-0 til FORZE endte scoren på FURIAs eget mapvalg Overpass, og brasilianerne er allerede nu efter kun to kampe havnet i Last Chance Stage i gruppe C.
Tidligere på dagen gik der rygter om, at FORZE ville bruge deres coach fierce i stedet for smooya, men det endte altså med ikke at holde stik, da smooya var på serveren for FORZE i FURIAs pinlige nederlag.
FURIA har for nylig skildt sig af med deres tidligere IGL og coach-combo i form af arT og guerri, men det har altså ikke hjulpet på resultaterne endnu.
FURIA skal spille deres første kamp i Last Chance Stage mod Bad News Kangaroos, der sjovt nok også fik tildelt et æg i EPL i dag, mens FORZE skal op mod GamerLegion i deres næste kamp.