Spirit of Amiga vender tilbage med et CS:GO hold
De nykårede vindere af JoyBuggy.dk 1. Division X, Nova Learning, har netop annonceret, at de er blevet hentet af det legendariske hold SoA, også kendt som Spirit of Amiga.
Holdets navn er nok bekendt for de fleste, der har fulgt nogenlunde med i Counter-Strike de seneste 20 år, da holdet flere gange er dukket op efter det blev grundlagt i 1999.
Senest det blev nævnt var i forbindelse med PUBG, hvor spilleren Crashjack, der også er en af de originale spillere fra CS 1.5, var på holdet. Senest SoA var at finde i Counter-Strike-sammenhæng var dog i 2009, hvor blandt andre karrigan og Friis var på holdkortet.
Men nu genopstår navnet nok engang i CS:GO regi, og her vil et par gamle CS 1.6 spillere også være at finde, da både den tidligere mTw-spillere minet og spdr var aktive dengang også og er på det nuværende Nova Learning lineup, som fremover vil gå under navnet SoA.
Spirit of Amiga har flere gange haft nogle af Danmarks bedste spillere under vingerne, så der hviler et stort pres på det nye CS:GO hold, men det mener organisationen godt, at de kan håndtere.
Vi har fået et hold ombord, som har en relativt høj gennemsnitsalder, så vi er sikre på, at de formår ikke at blive påvirket af presset. Flere af spillerne har også spillet på højere niveau tidligere, hvilket vi ser som en fordel. Både holdet og os er enige om, at det her er en lang proces og begge parter er indforstået med, at der er op- og nedture. Det tager vi med.
I første omgang er holdets helt store mål at undgå nedrykning fra næste sæson i POWER Ligaen, men det kræver vist lidt ekstra træning.
Nu har de jo lige sikret oprykning til POWER Ligaen, så i første omgang må det være at blive der. Som sagt tidligere er det en længere proces for dem som hold, samt os som organisation, så vi har masser af tålmodighed. I første omgang skal de nok i gang med at pracce lidt mere, end de gør nu.
Spillerne, der fremover kommer til at repræsentere SoA, er:
- vigg0
- fuzion
- OJ
- minet
- spdr
- diMitri (coach)