
Tricked Academy går hvert til sit
Så gik den ikke længere for det ellers lovende Tricked Academy hold, der ellers har buldret frem på scenen i starten af 2017. Årsagen er som det desværre er med mange hold der lider samme skæbne - frustationer blev for meget.
Tricked Academy bestod af:
Vitexx
zanoj
HECTOz
zeq
mithR
Tricked Academy fik ellers en flot fjerdeplads til NPH, hvor de tabte deres sidste tre maps med alle 14-16, hvilket dermed kun var meget lidt der skilte holdet fra en topplacering. Holdets kaptajn fortæller lidt om holdets sidste tid i et statement.
Tricked Academy kører stadig. Dog ikke med samme lineup. Hvem der kommer til at repræsentere vores Academy team er endnu uvidst, men planen er som følger:
Tricked eSport leverer eSportsundervisning til mange skoler og institutioner landet over. Vi bliver større for hver dag der går, og målet med Tricked Academy har fra dag ét været at samle et hold med de talenter vi har på skolerne, som skulle coaches af mig selv. Vi vil brygge videre på den idé, og se på de spillere der er tilgængelige på de skoler og institutioner vi dækker, så vi kan tilbyde det rå talent deres første professionelle kontrakt.
Siden D.1 November har lineuppet bestået af HECTOz, Vitexx, zeq, zanoj og jeg selv. Vi har fungeret godt in-game, og for det meste haft det godt sammen socialt, dog ikke uden udfordringer. Tid, personlige problemer uden for spillet eller generelt en travl hverdag har gjort at vi må se os slået af den tilt og de frustrationer det medfører. Vi har ofte misset store turneringer og kvalifikationer vi skal kunne deltage i som hold hvis vi ønsker en fremtid som professionelle. Det er selvfølgelig træls at vi ikke kan holde sammen længere end de godt tre måneder vi har gjort, særligt når vi har vist så store fremskridt på så kort tid.

Dermed står Vitexx, zeq, zanoj og HECTOz nu uden hold på trods af gode præstationer. Hvad mithR selv skal foretage sig, og hvad planen for Tricked Academy er, fortæller han selv lidt om.
Samtlige spillere på holdet bliver fritstillet på nær jeg selv, som skal stå i spidsen som coach for et nyt Tricked Academy der bliver bygget op omkring det rå talent vi ved er tilstede på de skoler vi leverer undervisning på. Det er en opgave jeg glæder mig til at tage ansvar for, og håber at mine mates, følgere og andet måtte støtte op omkring.
Til sidst vil jeg understrege, at jeg ikke kan sætte ord på hvor taknemmelig jeg er overfor Tricked eSport som organisation der har givet mig friheden til at give min egen karriere som spiller et sidste skud under deres vinger. Jeg gav udtryk for at lysten som spiller var eksisterende tilbage i oktober, og ikke længe efter blev jeg tilbudt at stå i spidsen for deres Academy afdeling. Tak til Morten, Peter og alle jer andre!
Selv om det nu tidligere Tricked Academy hold ikke længere eksistere, så vil academy holdet hos Tricked stadig bestå. Hvem der kommer til at spille for det i fremtiden er endnu uvidst, men det lyder til, at en flok unge talenter vil få chancen.