
BREAKING: Pro League Finals i Sparekassen Fyn Arena; 6,3 mio. kroner på spil
Her klokken 17:00 holder Odense Kommune og ESL pressemøde sammen, hvor de vil annoncere et stort event, som kommer til Odense.
Dust2.dk kan dog allerede nu afsløre - efter at være ankommet til pressemødet - at det bliver ESL Pro League S6 Finals, som Odense er lykkedes med at få til byen.
Finaleeventet kommer til at løbe fra den 5. til den 10. december, hvor de to første dage er afsat til gruppespillet, tredje dag er hviledag og de sidste tre dage byder på kvartfinaler, semifinaler og finalen.
Det bliver både Odense Congress Center og Sparekassen Fyn Arena, som skal lægge gulv til nogle af verdens største CS:GO profiler, men slutspillet, hvor der er tilskuere, bliver i Sparekassen Fyn Arena, og det bliver med plads til cirka 4.500 fans.
De deltagende hold, som kvalificerer sig fra både Europa og Nordamerika, skal dyste om præmiepuljen på én million dollars, hvilket svarer til 6,3 millioner danske kroner.
Der kommer dermed til at fuld drøn på i den danske by, når de 12 bedste hold fra Nordamerika og Europa støder sammen. Holdene deles ind i to grupper á seks hold, og nummer et i hver gruppe er direkte i semifinalen, mens nummer to og tre fra hver gruppe skal spille de to kvartfinaler.
Det bliver dog ikke sidste gang, at Odense tiltrækker de største events, for ifølge Dust2.dks oplysninger har Odense sikret sig, at der de kommende to år også vil finde store CS:GO events sted i byen.
Hvis du vil opleve det store event live, kan billetterne købes fra 335 kroner, når salget starter i morgen. Indtil da kan du varme op med denne video: