
Tidligere Ignite-kaptajn skaber tjeam
Det er ikke mere end to uger siden, at wezx valgte at forlade maquinas, der de efterfølgende dage gik helt ned. Det betød at de fem tidligere maquinas-spillere stod frie på markedet, men nu har den tidligere Ignite-kaptajn, wezx, skabt et nyt hold.
Under navnet "tjeam" får wezx følgeskab af to tidligere Atlando spillere, Sikrow og dfect, imens den tidligere Sørby-coach og Magistra-spiller, pkn, ligeledes er at finde på holdet. Til at runde holdet af, er den nu tidligere Tricked Academy spiller Fidde også en del af "tjeam".
tjeam består af:
wezx
pkn
Sikrow
dfect
Fidde
Vi fik fat i wezx til en spørgsmål omkring hans nye hold:
Hvorfor er det lige jer fem der har fundet sammen?
Holdet er sammensat efter roller, personligheder og målsætning. Det har været vigtigt fra starten at være på bølgelængde omkring projektet, og have en fælles forståelse for de tre ovenstående elementer i holdsammensætningen. Vi er alle enige om at kemien på holdet skal være i centrum, og vigtigheden i at have det sjovt, mens vi udvikler os som et hold.
I dit tidligere tweet skriver du, at du gerne vil bygge et hold op med en organisation. Er i tæt på have fundet jer en organisation?
På nuværende tidspunkt er vi ikke i dialog med nogen organisation. Vi er ved at sammensætte et skriv omkring holdet og hvad vi kan tilbyde en eventuel organisation. Vi er meget åbne for alle organisationer, både danske som internationale.
dfect og Sikrow har flere gange været i boblerne med Atlando, men du er den eneste der har været i top 10 på vores rangliste inden for den seneste tid. Hvad er jeres mål med det her hold i løbet af 2019?
Vores målsætning er at bruge de første tre måneder som opbygningsfase uden en reel målsætning. Inden for seks måneder ser vi os selv som et stabilt bobler hold, og målsætningen inden vi går ind i år 2020 er at være et hold på den danske top 10 liste.
Har i haft tid til at tænke over hvilket turneringer vil i prioritere?
Vi har planlagt et bootcamp og tre LAN events; GGW, Sorring Lan Party og Copenhagen Games.
Online har vi fokus på ESEA, men vi vil også gerne deltage i en dansk liga, og de kvalifikationer som vi løbende ser som værende vigtige.
Der går derfor ikke længere end små tre uger før vi ser det nye tjeam hold i en turnering. Fra den 25-27. januar vil det nye mandskab være at finde til GGW, hvor de vil prøve kræfter i Semi-Pro turneringen, hvor der kæmpes om en præmiepulje på 35.000 kr.