
Tidligere Ignite-spillere finder sammen på ESEA
I går forlod wezx tjeam, og han begrundede beslutningen med, at man må være egoistisk nogle gange, så meget tydede på, at han var på vej videre til et andet hold.
Allerede nu tegner der sig et billede af, hvilket hold det er. dfect, Sikrow, Fidde og pkn har nemlig forladt tjeam på ESEA, der har skiftet navn til shock, og som nu består af fem spillere, hvoraf flere kender hinanden særdeles godt.
wezx er nemlig at finde sammen med funtz, kiR og LuckyV1, som alle fire tidligere spillede sammen hos Ignite. Holdets sidste spiller er tabac0, som joinede ESEA-holdet i går.
Dust2.dk fangede wezx, som fortæller, at de fem spillere endnu ikke er et fast hold, da de i første omgang tester, om de kan fungere sammen.
Som vores ESEA roster viser, forsøger vi fem at få tingene til at fungere sammen. På nuværende tidspunkt venter vi med at gå officielle og ser det første stykke tid an. Flere af os har spillet sammen før i Ignite og har derfor et stort kendskab til hinanden. Vi kender derfor hinandens styrker og endnu vigtigere, hinandens svagheder. I forhold til tidligere, så forsøger vi med tabac0, som skal supplere med erfaring og være en stor hjælp mid-round på serveren.
shock befinder sig i ESEA Advanced, hvor de har overtaget tjeams plads, der overtog pladsen fra det gamle Ignite. I skrivende stund har de en sejr og et nederlag på kontoen.
Følgende fem er en del af shock på ESEA:
wezx
kiR
LuckyV1
funtz
tabac0