
Heroic slår AGO; blameF og stavn brillerer
I dag skulle Heroic i aktion i ECS Season 7 Europe Pinnacle Cup, hvor AGO ventede i en kamp om placeringerne.
Det var samtidig også den første officielle kamp for stavn i Heroic-trøjen, og det var derfor interessant at se, hvordan det unge talent klarede det.
De to mandskaber skulle ud på alle tre maps, før der kunne kåres en vinder. På første map var det et AGO-mandskab, som var rigtig velspillende og de kunne derfor hive en tæt 16-13 sejr hjem.
Andet map bød på Mirage, og her kom Heroic godt fra start med en 9-6 score frem mod pausen. Efter pausen fortsatte Heroic det flotte spil, og derfor kunne danskerne også lukke andet map med en sikker 16-7 score.
Sidste map var Overpass, og igen lagde blameF's tropper sig i front frem mod pausen. Føringen fortsatte med at være på Heroics side, og derfor kunne holdet også i sidste ende lukke tredje og afgørende map med en 16-12 score.

Alle de danske Heroic-spillere var varme på serveren i dag, men især holdets nye IGL, blameF, var utrolig velspillende her til eftermiddag. Her kunne han lukke kampen med +25. Derudover var det nye medlem hos Heroic også yderst velspillende, da unge stavn kunne lukke kampen med en +12 score.
Heroic skal nu håbe på, at de får en plads i en af ECS Season 7 ugerne, hvor de kan kæmpe om en plads til ECS Season 7 Finals.