Dust2.dk har sammen med Sara Lauridsen kårede de bedste trøjer ved majoren i København.

Majorvinderen rammer bunden af denne liste

Majoren i København er fuldt i gang, og vi har haft alle hold i aktion, da Elimination Stage begyndte torsdag formiddag.

Denne artikel, blev udgivet den 23. marts 2024 i forbindelse med, at alle major-holdene var kommet i aktion, og vores rangering af major-trøjerne fandt sted.

Vi nærmer os nu for alvor slutspillet og Royal Arena. Først skal vi dog igennem Elimination Stage.

I modsætning til andre sportsgrene er holdtrøjerne ofte mindre i fokus i Counter-Strike.

Derfor har vi i denne specielle anledning taget et kig på spillertrøjerne hos alle major-deltagerne og rangeret dem.

På Dust2.dks redaktion har vi ikke nogen modeeksperter blandt vores egne, så vi har allieret os med Sara Lauridsen, som er moderedaktør hos ALT for damerne, og vil fungere som vores modekonsulent.

Sara Lauridsen står klar til at belyse og hylde de mest sublimt designede trøjer ved majoren, men også dem, der måske har fejlet i at imponere.

Her er de ti bedste trøjer:

10. Cloud9

Cloud9 er det første hold på listen. De er i Elimination Stage ved majoren, efter tre sejre i Opening Stage.

T-shirten er sort, i et meget shiny materiale og med et touch af turkis. En kombination, der på papiret ikke lyder godt, men som de på forunderligvis har fået til at fungere. Og plus point for det rene udtryk uden et virvar af print

9. HEROIC

Med navnet Cloud9, burde de have indtaget niendepladsen, men den plads stjæler det danske hold fra HEROIC, med deres klassiske hvide trøje med et strejf af rød og sort.

HEROIC går turneringen i møde i et ultra-minimalistisk design, og skiller sig ud fra de andre. T-shirten er nålestribet uden store logoer. Rent, stramt og med et nostalgisk touch. Nogle vil sige kedeligt, andre vil sige stilet.

8. Imperial

Imperial et af de mange brasilianske hold, der har gjort sig bemærket ved majoren med deres gode resultater. Det ikke kun på serveren, at de præsterer, men også uden for serveren med deres trøjer.

Der er fuld knald på den limegrønne farve hos Imperial, en farve som har haft sin gang on and off på modescenen. En farve der kan være svær at arbejde med, men som de lykkedes med i kombinationen med det sorte.

7. Complexity

Det nordamerikanske hold, som har fået deres tidligere ejer, Jason Lake, tilbage på kontoret, får en fornem syvendeplads på listen.

Complexity er en af de eneste hold, der har en t-shirt med print, hvor det rent faktisk fungerer. Det grafiske mønster er diskret og stjæler ikke fokus fra diverse logoer. Logoer som er meget velplaceret og som matcher resten af designet. Good job.

6. SAW

Et hold, der var i flyvende form, tabte pusten til sidst i majoren, da de tabte til FURIA, men de lander højt på listen her.

SAW går turneringen i møde i en flaskegrøn trøje med et geometrisk mønster, der er vævet ind i trøjen i en mørkere grøn. Og det fungerer! Farven er frisk og skiller sig ud fra de andre hold.

5. G2

G2 er blandt favoritterne til at komme langt i majoren. Kan denne spillertrøje være med til at sikre dem deres første major-trofæ?

Sort i sort. En tone-i-tone trend, som er overalt i modebilledet lige nu, og som G2s t-shirt rammer spot on. Den sorte t-shirt ser eksklusiv ud, og med logoer, der ikke blænder en.

4. FURIA

FURIA slog ikke kun SAW på serveren, men også på listen her. (Foto: FURIA)

Simpelt, stramt og stærkt. Tre ord der dækker FURIAs t-shirt godt. Den midnatsblå t-shirt står helt simpelt og giver plads til at logoerne kan stjæle alt opmærksomheden.

3. Apeks

Sense, med den flotte trøje fra Apeks, har fanget vores opmærksomhed.

Apeks holdet er også gået efter det mere minimalistiske udtryk uden for mange detaljer, og det fungerer. Især når farvekombinationen er så stærk som den er. Den marineblå farve spiller smukt sammen med den orange, og vil klæde alle Apeks fans.

2. MOUZ

MOUZ valgte at udgive to nye trøjer dagen inden Eliminations Stage en med rød og en med hvid.

Er det den danske fodbold landsholdstrøje? Nej det er MOUZ' nye spillertrøje. Og vi bliver helt nostalgiske ved synet af den. En t-shirt, der er supercool og meget anvendelig.

1. KOI

TILLYKKE! Så har vi fundet en vinder. Det er KOI på førstepladsen. Selvom de landede på en sidsteplads ved majoren i København, så kan de trøste sig med at have de flotteste trøjer. (Foto: Mad Lions)

Den er minimalistisk, underspillet og ligetil. KOIs t-shirt sidder lige i skabet med det diskrete grafiske print, valg af farver samt den hvide detalje på ærmet. En t-shirt, der tapper fint ind i moden 2024.

De tre værste trøjer

Det ikke kun de flotte trøjer, der skaber opmærksomhed. Der er et par af holdene, som har trøjer, der trækker negative overskrifter.

ENCE

Det var ikke en succesfuld tid under majoren for ENCE, der må have mareridtsdrømme om Brasilien, da de tabte til tre brasilianske hold, der var med til at sende dem hjem.

I år når ENCE indtræder scenen er de iført en marineblå trøje med hvad der ligner et mønster af ild for neden. Og det falder ikke just i vores smag. Printet er unødigt pynt, som vi ikke kan se os selv i.

NAVI

NAVI får bundkarakter i trøjedesign, mens de får topkarakter for deres præstationer på serveren.

NAVI befinder sig som nummer 6 på verdensranglisten, men formår ikke at komme med i topti af rangeringen af spillertrøjer. Faktisk formår de at ramme bunden med et grafisk print der ikke rammer plet. Overhovedet.

AMKAL

AMKAL gik 0-3 i majorens Opening Stage, ligesom KOI, men de ender på den helt modsatte ende af denne liste.

AMKAL ligger nummer 32 på verdensranglisten, og her kan deres spillertrøje også placeres. Holdet er iført en t-shirt med et tigerprint i gul og sort. En forbier.

Er du enig med denne liste? Kom med et bud i kommentarsporet på, hvilke trøjer til majoren, som hitter.

#1(Med 0 svar)
22. marts 2024 kl. 12:42
rask
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Kæft, det er genialt det der! 👏
#2(Med 0 svar)
22. marts 2024 kl. 12:44
JSand
Dust2 fantasy vinder
AMKAL-trøjen er SÅ grim. KOI og FURIA er varme
#3(Med 0 svar)
22. marts 2024 kl. 12:44
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Jeg vidste ikke, at jeg manglede denne artikel i mit liv.
#4(Med 5 svar)
22. marts 2024 kl. 12:47
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Voldsomt at den røde coL trøje ikke er med i top 10, synes virkelig ikke at den blåsorte er særlig pænt ngl
#6(Med 3 svar)
22. marts 2024 kl. 12:54
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Den røde coL er vist ikke officiel og var ikke kendt, da Sara blev tilsendt trøjerne.
Tror også de går tilbage til den blåsorte i dag og det bare var en "gimmick"
#9(Med 2 svar)
22. marts 2024 kl. 13:16
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Kæmpe skam få nu det Dallas Cowboys logo væk. Håber på at de bringer det gamle tilbage sådan rigtigt efter majoren. Men mon ikke der er noget legal jibber jabber ift overtagelsen som skal cleares helt før det er at vi får det gamle logo at se i fuld flor igen :(
#10(Med 1 svar)
22. marts 2024 kl. 13:18
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Jo og sikkert nogle sponsor-obligationer osv.
#11(Med 0 svar)
22. marts 2024 kl. 13:22
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Der er ikke det store sponsorobligationsmæssigt på selve trøjen eneste forskel er gamesquare logoet på ærmet af den blå, som man må gå udfra ikke skal være der længere alligevel.
i.gyazo.com/8f7dd71e1c007772d3957ba666b4f43b.png

Placeringerne af logoerne er de samme og så længe at style guides er blevet fulgt korrekt så burde der ikke være noget som står i vejen da logoerne på begge dele er hvide som jeg går udfra følger den udleverede style guide.
#8(Med 0 svar)
22. marts 2024 kl. 13:10
Nazary95
Det er nok et gimmick som unclejakes skriver.

Jeg kiggede også forvirret på FURIA-spillerne i lobbyen, da de lige pludselig havde en special Star Wars trøje med Darth Vader på til en kamp i Opening Stage :)
#5(Med 1 svar)
22. marts 2024 kl. 12:47
Coachdp
Synes Mouz’s er grim. De store ærmer med det hvide i bunden ser mega clunky ud imo

Og Spirits trøje er helt klart top 1 for mig.
#12(Med 0 svar)
22. marts 2024 kl. 14:13
Lunar
Spirits trøje er pisse fed!
#7(Med 0 svar)
22. marts 2024 kl. 12:55
AwF
Apeks trøje er så varm. Forstår godt Mithr forlængede. Han kommer til at se skide godt ud de kommende år.
#13(Med 1 svar)
22. marts 2024 kl. 14:14
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Helt enig omkring KOI. Også bare nogle fede partnere de har på!
#14(Med 0 svar)
22. marts 2024 kl. 14:15
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Kan også godt lide deres vertikale logo. Det kan også noget som sticker på skins, imo.
#15(Med 0 svar)
24. marts 2024 kl. 18:57
Famous
AMKAL og NaVi har samme leverandør? 🤣
#16(Med 0 svar)
27. marts 2024 kl. 01:10
glx0
Mouz super cool
Det er da noget af det kedeligste jeg har set..
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.