G2 snupper gruppens sidste plads i slutspillet
G2 er klar til slutspillet i ESL Pro League.
Det står klart, efter de endte som sejrherrer i gruppe B's Last Chance-stadie søndag, hvor de i den afgørende kamp gjorde det af med en af gruppens overraskelser, M80.
Det var også mod netop M80, at G2 fredag eftermiddag måtte se sig slået efter en marathonkamp, men denne gang kom G2 bedre ud på første map, Ancient.
Mens de i fredagens kamp blev smadret med hele 13-2, så skulle vi søndag have tre gange overtid, før G2 kunne snuppe sejren 22-20, og afgørelsen kunne derfor allerede falde på Inferno.
Og det kom den, da særligt huNter- og NiKo fortsatte det flotte spil fra Ancient og kunne sikre sejren 13-6. Dermed vinder G2 samlet 2-0 og er således sidste hold videre fra gruppe B.
Virtus.pro videre
Søndag bød også på en afgørelse af gruppe A's Last Chance-stadie, hvor Virtus.pro stod over for Cloud9's vikar, portugisiske SAW.
Her gjorde James tropper kort proces på Vertigo, som blev vundet 13-3, inden de på Overpass tog sejren 13-10 og således vandt 2-0.
Sejren sender Virtus.pro i slutspillet, mens SAW følger Eternal Fire, Imperial og fnatic ud af gruppen.
Dermed er følgende otte hold videre fra gruppe A og B:
Gruppe A:
-
Astralis (Kvartfinale)
-
3DMAX (Slutspilsrunde 2)
-
FaZe (Slutspilsrunde 1)
-
Virtus.pro (Slutspilsrunde 1)
Gruppe B:
-
Vitality (Kvartfinale)
-
TheMongolz (Slutspilsrunde 2)
-
BetBoom (Slutspilsrunde 1)
-
G2 (Slutspilsrunde 1)