Her træder den nye map pool i kraft

Første store turnering med Dust2 i stedet for Overpass bliver efter alt at dømme BetBoom Dacha i Beograd.

Fredag i sidste uge rystede Valve posen, da Overpass blev taget ud af den aktive map pool og erstattet af Dust2.

Det får ikke betydning for ESL Pro League, der i disse dage er i fuld gang på Malta, da ESL har annonceret, at turneringen spilles færdig med den samme patch som før fredagens opdatering.

Det ser dog ud til, at det bliver den sidste store turnering med Overpass, mens den første store turnering med Dust2 på programmet bliver BetBoom Dacha i Beograd, som skydes i gang to dage efter ESL Pro League.

For ESL's vedkommende, så har de annonceret, at de fra den 27. maj spiller med den nyeste map pool, hvilket betyder at IEM Dallas, der skydes i gang netop den 27. maj, bliver spillet med Dust2 i stedet for Overpass.

#1(Med 1 svar)
29. april 2024 kl. 16:36
Pingomania
Havde gerne set at de havde valgt et andet map end dust2. Kedeligt map med de samme plays hver gang pga limited muligheder. Ingen ved deres fulde fem kører B spil med mindre du kan køre dit play igennem midten
#2(Med 0 svar)
30. april 2024 kl. 18:33
Patman
Rush b cyka virker da :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.