r1nkle har været blandt NIPs bedste, siden han kom til holdet i april.

Rygte: Liquid holder øje med NIP-stjerne

cadiaNs erstatning skal muligvis findes i NIP.

Liquid skal finde nye spillere til den kommende sæson, og her har amerikanerne angiveligt blikket rettet mod blandt andet NIP i jagten på cadiaNs erstatning.

I hvert fald hvis man skal tro nogle af rygter, som lander i Richard Lewis' indbakke.

sin stream gengiver esportsjournalisten nemlig nogle af de rygter, som er landet i indbakken, og her falder snakken på Liquid og deres kommende lineup.

Mandag blev cadiaN nemlig bænket, og skullz skulle være på vej til FURIA, hvorfor der altså skal hentes nye kræfter til. Og her kan cadiaNs erstatning i hvert fald meget vel findes i NIP.

I hvert fald holder Liquid angiveligt øje med r1nkle, som på det seneste har leveret solide præstationer i pyjamassen.

r1nkle blev hentet til NIP fra B8 for lidt over to måneder siden, og det kan derfor ende med at blive en kostelig affære at hente den ukrainske AWP'er ind, men det vil Liquid være klar på, lyder det fra Lewis.

I forhold til rollen som IGL, så er det ifølge samme kilde en rolle, som Twistzz er udset til at varetage, hvor Liquid derfor ikke umiddelbart er på udkig efter en ny ingame leader.

Richard Lewis understreger dog på sin stream, at selvom kilden er troværdig, så skal seerne tage det med et gran salt.

Skulle rygtet holde stik, kan Liquid ende med:

  • Canada Twistzz

  • Canada NAF

  • YEKINDAR

  • r1nkle

#1(Med 0 svar)
19. juni 2024 kl. 14:08
JakobHelms
Man må godt nok sige at det er lidt af et løst non-rygte. Liquid holder sikkert øje med cirka samtlige tier 1 AWPere der kunne være interesseret i et transfer :-).
#2(Med 0 svar)
20. juni 2024 kl. 05:20
DOMINA7HOR
Kan ikke se hvorfor NIP skulle sælge. De kan i hvert fald med rette kræve en kæmpe pose penge for ham. Jeg ser ikke det skifte for mig. Og jeg kan heller ikke se hvorfor r1nkle selv skulle være interesseret.

Med cadiaN bænket, og skullz på vej til FURIA, så ligner det, at YEKINDAR og Twistzz bliver, sammed med NAF (som dog, modsat de to andre, ikke var rygtet væk). FaZe og Vitality har eftersigende forhørt sig hos Twistzz, men han har angiveligt afvist deres tilnærmelser. Det vil ikke overraske mig, hvis han tager over som IGL, som rygterne nu går på.
zews, deres coach, ser i øvrigt også ud til, at være på vej ud.

Det ligner, at de henter en AWP'er og en ekstra anker/support rifler. Nu er r1nkle nævnt, men ellers er det vel passende også værd at nævne s1mple, acoR, gxx- og hades. Hvad den sidste rifler angår, kan de vel passende kigge i retning af bl.a. Perfecto, HObbit, Kvem eller mir.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.