Ny mentalitet viser vejen for Falcons

Falcons går ind til kampene med mere selvtillid end tidligere i turneringen.

Dust2.dk i Köln til IEM Cologne 2024

Virtus.pro blev ikke endestationen for Falcons, som mange danske fans måske kunne have frygtet efter den tætte affære tidligere i dag.

Da Dust2.dk talte med dupreeh tidligere under turneringen, fortalte den danske riffelspiller blandt andet, at et af problemerne på holdet var, at de virkede bange for at spille og ikke ramte et højt nok individuelt niveau.

Helt samme problem har holdet dog ikke mere, da mentaliteten siden da har været bedre hos det stjernespækkede mandskab.

Jeg synes stadig ikke, det er helt fikset, men det er trods alt blevet bedre. Jeg tror, vi er gået lidt mere ind til de sidste par kampe med mentaliteten, at vi hellere vil ryge ud ved at tabe dueller eller blive skudt ud af serveren i stedet for bare at sidde og gemme os i et hjørne, spille situationer forkert eller prøver på at spille for perfekt, så vi går ind til kampene med lidt mere selvtillid.

Så det er et bedre Falcons, som møder op i dag, end det hold vi så tidligere i turneringen, som var ved at snuble mod ALTERNATE aTTaX?

Ja, helt sikkert. Sådan rent taktisk og rent teamplay er det måske ikke bedre, men rent individuelt har vi forsøgt at gøre det bedre, og der er stadig mange muligheder, som kan være meget bedre.

På tirsdag spiller Falcons mod FaZe om at holde liv i turneringen. Det vindende hold er klar til den sidste og afgørende kamp om at nå slutspillet, hvori enten Complexity eller Liquid venter.

Se hele vores interview med dupreeh herunder:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.