Lanxess Arena fyldes med tilskuere, når verdens bedste hold i CS mødes i IEM Cologne 2024.

karrigan åbner slutspillet i Lanxess Arena

Fredag går det løs i Lanxess Arena, når IEM Cologne 2024 går ind i den afgørende fase med kvartfinalerne.

Kölns ikoniske arena danner rammen om nogle af årets mest spændende opgør, hvor fire hold i dag står klar til at kæmpe om en plads i semifinalerne.

Efter mere end syv dages CS i Köln, bevæger vi os endelig ind i Lanxess Arena, hvor holdene skal kæmpe foran tusindvis af tilskuere, som danner ramme for en fantastisk stemning, mens presset hos spillerne bliver enormt.

Kan det undertippede hold overraske igen?

Dagens første kvartfinale byder på en kamp mellem det portugisiske overraskelseshold SAW og den internationale stjernetrup FaZe.

SAW har imponeret alt og alle ved at kæmpe sig hele vejen til kvartfinalen, hvor de nu står over for en af de mest erfarne og dekorerede modstandere på scenen.

Derudover har vi et par danske aktører i kampen, da karrigan ikke kun træder ind på scenen, men også på serveren. For SAW er det deres coach med de danske rødder, som har forvandlet holdet til det bedre. Det nemlig BERRY, som også træder ind på scenen i Lanxess Arena, som var en af hans store drømme, som coach.

FaZe kommer ind i kampen efter en dramatisk sejr over Liquid i lower bracket-finalen. Et utroligt comeback, hvor holdet var bagud 1-11, viste, at de stadig har magien i sig, når det gælder.

Vinderen af kampen kommer et skridt tættere IEM Cologne-trofæet. Dog bliver næste kamp blot endnu sværere for dagens hold, da næste kamp byder på en velspillende ZywOo og Vitality.

G2 imponerer efter svær start

Den anden kvartfinale byder på en duel mellem to af turneringens mest formstærke hold: MOUZ og G2.

MOUZ har vist stærkt spil gennem hele turneringen, men snublede dog i deres seneste opgør mod Vitality, hvilket sendte dem til kvartfinalen. Selvom MOUZ er blevet kendt som et hold, der har det svært med LAN-turneringer foran tilskuerne, har de med sycrone og Xyp9x udviklet sig til et stærkere mandskab.

Men på den anden side står G2, som efter en langsom start i åbningskampen har været ustoppelige. Med spillere som NiKo og m0NESY i front har G2 domineret alt på deres vej og er nu blandt favoritterne til at tage trofæet. Hele fire spillere fra G2-mandskabet er blandt de syv bedste ratede spillere under gruppespillet i IEM Cologne. Her toppede NiKo med en 1.44 rating i sine fire kampe.

Mandskaberne har tidligere prøvet i dette år at spille i en kvartfinale mod hinanden, da de mødtes i den skandaleramte kamp under majoren i København.

Det endte med en storsejr til G2, da kampen blev genoptaget, efter at scenen blev stormet til majoren.

Verdensetterne fra NAVI, venter i semifinalen, hvor enten G2 eller MOUZ bliver deres modstander.

For alle fire hold er det nu eller aldrig. En sejr i dagens kvartfinaler vil sikre en plads i semifinalen og bringe dem et skridt nærmere drømmen om at løfte trofæet i Lanxess Arena.

Program for dagens kvartfinaler i IEM Cologne 2024:

  • 15:45 - SAW vs. FaZe

  • 19:00 - MOUZ vs. G2

Følg danskerne i deres rejse mod finalen i IEM Cologne på Dust2.tv:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.