Ups: Modstander afslører Flames' femte spiller
Meget tyder på, at HECTOz bliver Copenhagen Flames' erstatning for Farlig, for den tidligere AGF-spiller agerede i hvert fald femte mand i dag, da Flames trænede mod SMASH.
Det kom bubble til at afsløre, da han postede et billede på Twitter, hvor han ville vise sin utility damage frem.
Billedet blev hurtigt taget ned igen, men flere personer, heriblandt Dust2.dk brugeren brucewayne, nåede at opdage det og tage et screenshot.
HECTOz blev ellers solgt til Wygers den 6. april, efter han blev bænket i AGF, men nu ser det altså ud som om, at den 22-årige AWP-spiller er på vej retur til den danske scene.
Dust2.dk har været i kontakt med Daniel Vorborg, sportsdirektør i Copenhagen Flames, men han ønsker ikke at kommentere på billedet. Det har derfor heller ikke været muligt at få svar på, om HECTOz blot bliver testet, eller om Flames allerede har købt danskeren.
Hvis HECTOz skifter til Copenhagen Flames, kommer holdet til at bestå af:
- Nodios
- HooXi
- refrezh
- Queenix
- HECTOz
- zEVES (Coach)