
InTheM1x går hver til sit
I sidste måned kunne det tidligere Ambush hold glæde sig over en plads på Dust2dk top 10 liste efter flotte resultater til blandt andet Copenhagen Games. Man kunne dog i dag på Twitter læse, at spillerne har valgt at splitte op.
Det tidligere Ambush mandskab havde en rigtig god periode, hvor de overraskede og fik nogle gode resultater. Spillerne valgte efterfølgende ikke at forlænge deres kontrakt med Ambush organisationen og stod derfor uden organisation. Kort forinden havde LATINOBOMBEN valgt at forlade holdet, så InTheM1x var nede på kun fire mand.
I den efterfølgende periode prøvede holdet flere forskellige spillere af. Holdet forsøgte også, at skifte PnX ud og i stedet tage to unge talenter med. Desværre var der intet, som faldt på plads for spillerne og de har derfor nu valgt at søge nye veje.
Vi har på Dust2dk fået fat i tmL, som kunne beskrive den sidste tid på InTheM1x.
InTheM1x er desværre fortid fra idag af. Vi har haft en fantastisk rejse s0mmer, hooxi og jeg, som stammer helt tilbage fra eSpuma tiden. Efter Cph games er det desværre kun gået ned ad bakke.
Vi har haft utroligt svært ved at finde en ny til vores startfemmer, som vi alle var enige om passede ind. Vi tog en svær beslutning forleden, da vi valgte at skille vores veje med PnX, for at tage 2 unge talenter ind og se hvordan det klikkede. Personligt synes jeg, at der var rigeligt med potentiale i det lineup og vi har haft 2 gode pracc dage.
I går efter pracc smider HooXi så sin bombe. Han tror ikke på projektet og vælger at leave. s0mmer og jeg har så snakket sammen idag, omkring hvordan og hvorledes og kom til den konklusion, at vi efter så mange måneder sammen smider håndklædet i ringen.
Vi er derfor alle åbne for nye tilbud og der er ingen sure miner nogen steder.
Jeg ønsker alle held og lykke fremover.
Dermed træder InTheM1x ud af top 10 og bliver erstattet af forcebuy med 42,8 point. Den samlede top 10 oversigt vil blive opdateret i morgen for anden gang i denne måned.
Disse fem spillere står nu uden hold:
s0mmer
tmL
HooXi
LeffeN (på prøve)
kristou (på prøve)