AmagerEsport søger trænerkræfter
12. september 2024 kl. 07:44
CoachLeflokz
Amager Esport søger CS2 trænere!

Der er fuld fart på i Amager Esport - og derfor søger vi endnu flere trænere som vil være en del af vores fællesskab. Som træner får du mulighed for at udforme din egen træning, udvikle spillerne og holdet - og selvfølgelig vinde trofæer hjem til foreningen!

Vi tilbyder:
- Mulighed for at være træner for dit eget CS2 hold for børn i alderen fra cirka 8-16 år på forskellige niveauer
- Deltage med dit hold til online og fysiske turneringer
- Fysiske lokaler hvor vi afholder træninger/kampe (KBH S)
- Moderne og high-end træningsfaciliteter og udstyr
- Mulighed for personlig og faglig udvikling, gennem træneruddannelse eller andre relevante kurser
- En stærk organisation og bestyrelse som står bag dig, og sikrer du får en god onboarding og introduktion til trænerrollen
- Et fantastisk passioneret fællesskab, hvor vi ligger vægt på det sociale aspekt af Esport og foreningslivet
Vi forventer:
- At du brænder for at lære fra dig, og udvikle spillere
- At du kan varetage 1 ugentlig træning (ca. 2 timer) og 1 ugentlig kampdag (ca. 2 timer) mens turneringen er i gang. Hertil kommer der lidt forberedelse til træning/kamp oveni.
- At du har lyst til at samarbejde med de andre trænere i klubben, gennem månedligt trænermøde med fokus på vidensdeling og sparring
- At vi indhenter en børneattest på dig, som er et krav til alle vores frivillige i klubben ift. arbejde med børn.
Lyder det som en spændende udfordring for dig? Eller kender du måske nogen der har lyst? Så tøv ikke med at skrive en besked til os her på Facebook, eller send en mail til [email protected] - Vi ser frem til at høre fra dig!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.