Så langt, så godt
For godt fem måneder siden, helt præcist den 29. maj 2016 13:00, skrev jeg:
Velkommen til Dust2.dk
Vi er rigtig glade for at kunne byde netop dig velkommen til Dust2.dk. Danmarks seneste skud på stammen af nyhedsmedier.
Vi er stadig rigtige glade for, hver dag at byde jer velkommen på Dust2.dk. Der kommer flere og flere af jer måned for måned. Snart 20.000 månedlige brugere. Det begynder at ligne noget.
Vi har længe gået med tanken, og det er nu endeligt muligt at realisere vores drøm om et professionelt dansk CS:GO medie.
Nomad og jeg startede HLTV for mange, mange år siden og jeg tror det altid har været lidt underligt at stå uden for CS fællesskabet i Danmark, når man samtidigt har været en så indlejret del i udlandet. Vi har længe ønsket at være med til at bidrage til CS i Danmark, men det skulle være ordentligt. Siden er pt. funktionel og nyhedsstrømmen lind. Det er godkendt. Siden launch har vi opdateret med følgende:
- Top 10
- Søgemaskine
- Badges
- Diverse
- Dust2tv
- Dust2.dk eOddset Cup
Top 10-listen blev hurtigt taget godt imod og jeg mener egentlig den er forholdsvis repræsentativ. Den er, i modsætning til HLTV’s, ikke baseret på stats, men på subjektive holdninger. Det er simpelthen ikke muligt at indsamle nok data til at basere en rangliste på. CS:GO Danmark og League of Sharks har tilkendegivet, at de bruger den. Dette tilegner den værdi. Nu mangler vi blot opbakning fra flere LANs og turneringer.
Dust2tv har haft mange gode castere og jeg håber vi kan tilbyde vores hjælp til turneringer. Bare sig til. Vi håber på at lave aftaler med ESL og lignende, så vi kan vise de store kampe på dansk.
Vores cup har været flot besat, og vi regner med at fortsætte i lang tid. Det er godt at få afklaret indbyrdes styrkeforhold en gang om måneden. Vores admins; Mentossen, Stenvang og GnueN lægger et kæmpe arbejde; tak.
Vi er glade for udviklingen, som går i et fornuftigt tempo. Der kommer mere, som giver større fokus på vores kerneområde, dansk CS. Skriv gerne, hvis i har gode ideer.
Dust2.dk er dedikeret til passionerede Counter Strike spillere og fans og er drevet af samme. Vi håber at samle scenen og være med til at give dansk CS:GO endnu et velfortjent løft.
Som tidligere nævnt er vi rigtig glade for, hvordan i har modtaget siden. På rekordtid har vi samlet rigtig mange hardcore CS spillere. Over 20.000 kommentarer vidner om, at vi har noget på hjertet, og at vi gerne vil komme hinanden ved. Generelt er tonen rigtig god på på siden, og vores forum-moderatorer er mere eller mindre arbejdsløse.
Jeg har personligt fået en masse gode mates, og det er altid herligt. “e9 esport” flyder ned over min Facebook væg og likes fra online mates på endnu et børnebillede varmer mit voksne hjerte.
Jeg synes vi er lykkedes med at samle scenen rigtig godt, og vores samarbejde med CSGO Danmark og League of Sharks har været optimalt.
Det vi gerne vil nu er at få bedre relation til esport.dk og de forskellige LAN events ude om i landet. Dette er næste skridt for Dust2.dk.
I staben vil du finde rutinerede ansatte fra XplayN, HLTV.org, samt Gaming.dk. Vi ser frem til at udvide staben med flere dygtige ansigter.”
Der er rent faktisk ikke sket meget, på dette område, fra vi startede med siden. Arthrangos er kommet til fra GDK og rijaH har skiftet ban hammeren ud med fjer og blæk. Begge er gledet direkte ind og leverer varen.
Sander, mumace, Trier hænger stadig i, men vi mangler stadig en ny ung skribent for at fuldende staben.
Visionen med sitet er at skabe et aktivt og positivt community for alle CS:GO entusiaster i Danmark.
Vi er på mange måder kommet i land med det, men vi satser på at forum og blogs kommer endnu mere i gang. Pt. er der skrevet 11 blogs. Også her er der fremskridt og Clints seneste blog er langt over 50 kommentarer. Sitet bliver rigtig interessant den dag, hvor brugerne er medbestemmende på indholdet på siden.
Overordnet set er folk positive, det hænder dog en enkelt cheattråd går over stregen, men det er heldigvis ikke alt for ofte.
Vi vil være først med nyhederne, og vi vil være repræsenteret til alle store danske turneringer, så de kan få den opmærksomhed og dækning, de i den grad fortjener. Ydermere vil vi skrive om aktuelle globale CS:GO nyheder og levere massiv dækning af kampene rundt om i hele verden.
Vi har snart skrevet over 1000 nyheder og vi mener, ydmygt, at vi har formået at leveret som lovet. Folk er flinke til at opsøge os med nyheder. Vi håber alle tager fat i os, og lader os vurdere om nyheden er for lille. Timing er alt på dette område.
Samtidigt kunne vi godt ønske lidt mere åbenhed fra de store drenge, så vi kan formidle deres historier videre.
Det er en sjov størrelse, da scenen er så lille som den er. Vi prøver ikke at støde nogen, og har pt. valgt helt at undlade sladder på scenen. Folk er til tider uenige i vores redaktionelle valg, og det gider jeg egentlig altid at diskutere med vores læsere, så længe vi kan gøre det i en god tone. Dansk CS er et lille sted og vi skal tage hensyn. Vi har endnu ikke 100% fundet vores redaktionelle ståsted, men det nærmer sig.
Vi har lavet en testkørsel på livedækning med snal og 7ri og det gik rigtig fint. Vi håber events rundt om i landet tager fat i os, så vi kan få en dialog i gang om den rigtige dækning.
Vi vil være samlende, ikke blot for gamere, men også for turneringsansvarlige, økonomiske aktører, hold og spillere. You name it. Vi tilstræber at samarbejde i stedet for at modarbejde.
Som tidligere nævnt er vi rigtig glade for det vi har opnået, men vi kan gøre det endnu bedre. Vi skal være mere opsøgende, men det skal turneringer og andre ditto. Vi har udvidet med en Twitchkanal, som jeg har store forhåbninger til. Vi har fået nogle rigtig dygtige castere, som specielt udmærker sig til vores egne cups.
Det er fedt, at de store hold deltager og det giver i min optik dansk CS et kæmpe løft, og det er oven i købet en gang per måned.
Pt. er der fokus på de bedste hold i landet, men vi arbejder hastigt på at udvide med turneringer for dem lige under eliten.
Communitiet er et stort fokuspunkt for os, da vi synes der mangler et sted alle CS:GO fans I Danmark kan være med. For at holde communitiet sundt har vi valgt et rangsystem, repræsenteret af en stjerne ved brugernavnet, som belønner god opførsel, og straffer dårlig. Hvis man opfører sig dårligt igennem en længere periode mister man retten til at poste. Der vil på sigt komme diverse features med til ranks, men for nu er de blot en indikator på hvem der aktivt hjælper med til at gøre sitet til et bedre sted.
Pt. er det højeste brugerniveau “Pro”, som indehaves af notan, DMGZ, Mrnobody og MENIX.
Vi er glade for at offentliggøre et tæt samarbejde med Shark Gaming, CS:GO Danmark og eOddset. Dette kommer til at betyde massiv dækning af CS:GO Danmark Ligaen og en helt ny dansk turnering i 30.000 kroners klassen, som snart bliver præsenteret.
Økonomisk set går det også fint for siden og vi har fået en ekstra partner ind i form af POWER. Det er vi naturligvis glade for, og økonomisk anerkendelse er altid rart. POWER har været med til at realisere POWER blogs og vores TOP10, som overall er taget godt imod.
eOddset og Shark Gaming er stadig med på vognen, så helt skidt kan det ikke være for dem.
TL;DR: I er gode, vi er gode. Vi tilfredse med udviklingen på sitet, men stopper naturligvis ikke med at udvikle os.
Ses om 6 måneder!