Tricked erstatter Gambit grundet manglende visum
Der er blot fire dage til, at DreamHack Open Tours skydes i gang, men nu melder Gambit afbud til eventet, hvilket efterlader en invitation til Tricked.
Gambit har ellers lige vundet DreamHack Open Austin, og alt var da også arrangeret, så de også skulle forsøge at vinde i Tours, Frankrig. Det er de dog blevet forhindret i, da en af holdets spillere ikke kan nå at få et nyt visum.
Det var ellers planlagt således, at HObbit, mellem de to events, skulle hjem og få det nye visum, som giver adgang til Frankrig, men grundet et aflyst fly kunne han ikke nå frem til den planlagte samtale, og derfor kan han ikke nå at få et nyt visum inden eventets start.
Derfor får Tricked Gambits plads, da danskerne endte som nummer to i den europæiske kvalifikation til eventet, da de tabte til HellRaisers.
Det betyder også, at der er blevet ændret i grupperne, som nu ser således ud:
Gruppe A | Gruppe B |
Broken inline Natus Vincere | G2 |
Heroic | HellRaisers |
mousesports | EnVyUs |
Misfits | Tricked |
Der kommer derfor til at være i alt to danske hold i Tours, når eventet skydes i gang den 6. maj. Her skal de otte mandskaber dyste om 680.000 kroner.