BredebroLAN står muligvis til en aflysning
Der er efterhånden begyndt at komme mange events i Danmark, men nu må et LAN måske aflyse. Arrangørerne bag BredebroLAN har i dag på deres Facebook annonceret, at lanet muligvis bliver aflyst på grund af for få solgte billetter. Lanet ligger samtidig med Skive Lan, hvilket kan være en af grundene til det lave billetsalg.
BredebroLAN skal efter planen afholdes fra den 11.-14. maj og med en præmiepulje på 30.000 kroner er der noget at komme efter. BredebroLAN har dog meddelt, at hvis lanet bliver aflyst, bliver alle købte billetter selvfølgelig returneret.
Præmiepuljen er fordelt som følgende:
Counter-Strike: Global Offensive A turnering
- 15.000 kr.
- 7.500 kr.
- 3.500 kr.
Counter-Strike: Global Offensive B turnering
- 3.000 kr.
Der skal sælges minimum 200 billetter inden fredag morgen klokken 8, hvis lanet ikke skal aflyses. Du kan stadig nå at købe din billet til BredebroLAN her og være en del af "Danmarks hyggeligste LAN".