North i finalen mod Immortals til DreamHack Open
North har netop spillet sig i finalen til DreamHack Open Montreal, med en 2-0 sejr over Cloud9 og møder om et par timer Immortals i finalen.
North gik rimelig komfortabelt videre til semifinalen med to vundne kampe i deres gruppe og mødte her til aften Cloud9.
Kampens første map var Train, Cloud9's mappick, hvor North hurtigt lagde sig i spidsen. Otte runder tog North, før Cloud9 fik en runde i hus, godt hjulpet på vej med et suicide af cajunb. De får kun et par runder mere, da North lukker første half på T-siden ned 11-4. Pistolrunden sikres af North på CT-siden og de to efterfølgende runder også, Cloud9 får to runder mere hjem, men kan ikke gøre meget imod danskerne, der lukker mappet ned 16-6.
Så stod den på Cobblestone som var North's valg. Her tog North igen pistolrunden og de to efterfølgende runder. Cloud9 slår igen og får to runder og ligner at de er ved at komme igang, men North er virkelig varme og tager fem runder i træk før det amerikanerne hiver en enkelt runde mere på scoreboardet og de virker ret magtesløse overfor det danske hold, som sætter en stopper for alle Cloud9's forsøg på at komme ind på bombsites. North ender med at tage første half 11-4.
North tager deres fjerde pistolrunde i træk og de tog da også de to runder efter og dermed så det sort ud for Cloud9. Men nu så det dog endelig ud til at der var kommet lidt liv i amerikanerne, da de får taget syv runder i træk. Men North er ikke til at stoppe, de vinder et semi-forcebuy og det knækker Cloud9 og danskerne lukker mappet og kampen 16-11.
Klokken 22.00 starter finalen om de knap 310.000 kroner, imellem Immortals og North så. De to hold mødtes senest i kvartfinalen til DreamHack Masters Malmö, hvor North som bekendt vandt og gik i finalen. Kampen kan følges på DreamHack's Twitch.