NaToSaphiX håber LPSP ikke skal pakke sammen tidligt denne gang.

NatoSaphiX: "Kan jeg matche dragoNfly? Det vil jeg selv sige."

Sidste kapitel i optakten til GGW bliver med NaToSaphiX fra LPSP.gg, som bestemt selv mener, at han kan matche dragonfly.

Det går snart løs til årets første store danske LAN, når GGW i Aalborg åbner scenen i 2018 med et brag.

Dust2.dk har op til eventet lavet optakt med flere spillere, og vi slutter af med Youtube-darling NaToSaphiX fra ambitiøse LPSP.gg.

Med 150.000 kr i præmiepuljen er der meget på spil for deltagerne, men selvom pengene er rare, handler det også om ære og hæder for deltagerne.

I har ikke spillet officielle kampe på HLTV siden CSGOFAST Cup, hvor I røg ud i gruppespillet. Hvad har I brugt julepausen til?

Ovenpå nogle trælse nederlag i CSGOFast Cup, hvor vi spiller 2-2 i maps i turneringen mod Red Reserve, som endte med at vinde finalen meget overbevisende, har vi måtte tage et skridt tilbage og arbejde på at forbedre os på de maps, hvor vi ikke har alt på plads endnu, men også at udvide vores map-pool.

Vi havde lined 10 dages pracc op, efter juleferien, som vi brugte på at fokusere på netop dette. Det er begrænset, hvad man kan nå at rette på 10 dage, men at forbedre de dårlige maps og at udvide vores map pool har været det primære fokus. De maps, vi føler, vi har godt styr på, spillede vi næsten overhovedet ikke op til GGW.

Netrick, vores IGL, har fundet en masse lir til de forskellige maps, hvilket har medført at nogle af de maps, vi har været allermest usikre på, er gået hen og blevet vores nye main maps. Det betyder derfor, at vi er meget mere uforudsigelige end før, med en hungren efter at slå nogle af de nice hold i DK.

På HLTV rangliste har I formået at samle flere point end Fragsters og lige så mange som forhenværende Reason. Hvordan passer det i jeres selvforståelse? Hvor gode er I?

Jeg synes, det er svært at vurdere, hvor Fragsters ligger på nuværende tidspunkt, da de blot har fået ny caller og en ny spiller ind. Det er derfor svært, at kommentere for meget på, da det ikke er noget, jeg har ret meget viden om.

I forhold til Reason, så vil jeg umiddelbart mene, at vi har haft bedre resultater internationalt på den seneste tid, hvilket i min optik burde betyde, at vi er et bedre hold end dem. Jeg synes, vi på papiret har bedre individualister end dem, så jeg vurderer helt klart, at vi er bedre end dem i øjeblikket, på trods af den nye ranking på Dust2.dk. Det eneste, der peger på, at de skulle være bedre end os, er en BO1 på et map, vi aldrig nogensinde havde pracced, inden vi spillede mod dem.

Jeg kunne forestille mig, at Reason-drengene sikkert ikke er helt enige i ovenstående udtalelse, men de skal vide, det bestemt ikke er for at tale dem ned, da de er et super spændende hold! Min ærlige mening er dog, at vi på nuværende tidspunkt er bedre end dem.

Hvordan står I så individuelt over for Fragsters spiller for spiller? Matcher du dragoNfly?

Jeg er helt klart af den overbevisning, at Netrick, vores IGL, kommer til at gøre et større stykke arbejde som leder, end hvem end Fragsters kommer til at vælge, da Jonas har været dedikeret IGL i længere tid end stavn har gået i skole.

Jeg mener spiller for spiller, at vi er bedre end dem, men Fragsters har spillet sammen rigtig længe og spiller rigtig nice CS sammen, så det er bestemt ikke et hold vi kommer til at undervurdere!

Jeg vil mene, Fragsters på nuværende tidspunkt er bedre end LPSP, men jeg bliver hurtigt overbevist om det modsatte, hvis vi slår dem til GGW, så det må være målet.

Jeg synes, mig og Dragonfly er vidt forskellige typer AWP-spillere, så jeg ved ikke om sammenligningen kan bruges til så meget. Kan jeg matche dragoNfly? Det vil jeg selv sige. Er jeg bedre end Dragonfly? Det må vi vel se til GGW.

Er der nogen hold til GGW I ikke kan slå?

Efter en juleferie, er det svært lige at vide, hvor niveauet ligger helt præcist… Af de hold, der deltager til eventet, vil jeg ikke sige, der er nogen, vi ikke kan slå, men der er nok nogle få hold, jeg stadig vil se som favoritter over os til at tage eventet. Vores fokus ligger på at spille op med top 4-6, som består af Fragsters og Tricked.

De to førnævnte hold deltager til eventet, og det bliver efter min mening rigtig spændende at se, om vores niveau er højt nok, når vi møder modstandere som dem. Et andet hold, man sagtens kunne frygte, er MANS NOT HOT, som man ikke helt ved, hvad man kan forvente af, da de har mange udenlandske og unge spillere.

Hvis vi rammer vores normale niveau, så er det kun de 3 hold, der burde have en chance for at slå os, men rammer vi dagen, så kan vi sagtens have nogle overraskelser i ærmet og måske tage hele eventet.

MANSNOTHOT har meldt ud, at de skal vinde, men det skal I vel også i henhold til jeres ambitioner?

For at være ærlig synes jeg udmeldingen fra MANS NOT HOT var lidt ekstrem. Jeg mener ikke, der er noget hold til dette event, der absolut SKAL vinde, for at få forventningerne indfriet. Tricked, Fragsters og MANS NOT HOT er tre hold, jeg vurderer som værende på cirka samme niveau, men alle med høje topniveauer og for to af holdene rekordlave bundniveauer (i hvert fald i nyere tid).

Jeg vil mene, at top4 til eventet er godtaget for at leve op til vores forventninger, men hvis jeg skal have en succesoplevelse ud af turen til Aalborg, så skal vi slå en af de tre hold på vejen deroptil og/eller ende i finalen.

Vi er stadig et ungt hold, så vi tager det, som det kommer. Vi tager med for erfaringen og oplevelsen, mere end at tage afsted for at hente de helt store resultater.

LPSP.GG stiller op med:

  • Danmark PERCY
  • Danmark smF
  • Danmark netrick
  • Danmark rezex
  • Danmark NaToSaphiX

Dust2.dk dækker hele turneringen live fra Aalborg ved 7ri, enits, bysønnen Arthrangos og Martin. GLHF!

#1(Med 7 svar)
12. januar 2018 kl. 18:28
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Natosaphix slår mig bare som en mega sympatisk fyr! Er enig i de skal slå en af de 3 hold for at have haft et godt lan.
#2(Med 0 svar)
12. januar 2018 kl. 18:34
M0dEx
Tænkte 100% det samme. Svigermors drøm!

Bliver spændende at følge dem til GGW..
#3(Med 5 svar)
12. januar 2018 kl. 19:01
Slettet bruger
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Det skal måske også slå ex-reason de ser også virkelig godt ud! :)
#6(Med 3 svar)
12. januar 2018 kl. 19:02
Tiltekongen
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Well Nato var i hvert fald mad over deres placering i top 10 i DK. Så hvis de skal vise at de ikke hører til på en 9. plads, skal de i hvert fald lige slå Reason også.
#8(Med 0 svar)
12. januar 2018 kl. 19:06
Slettet bruger
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Præcis, føler lidt han glemmer dem, for de er bestemt et virkelig dygtigt hold! :)
#10(Med 1 svar)
12. januar 2018 kl. 19:17
NaToSaphiX
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Vinder af Kongen af Danmark
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg var ikke sur, men måske en smule uforstående.

Man kan jo også vælge at tænke på det sådan at hvis niveau-forskellen var meget stor mellem os og f.eks. Reason, så ville der jo ikke være tvivl om hvordan ranglisten ville se ud. Det er sundt for dansk CS at holdene i de forskellige lag er så tætte :)
#12(Med 0 svar)
12. januar 2018 kl. 19:25
Tiltekongen
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Er helt enig i det sidste du skriver!
Og GL til GGW, håber i når langt, og møder Reason så ;)
#9(Med 0 svar)
12. januar 2018 kl. 19:11
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det tænker jeg er implicit hvis de skal op og slå de 3 han nævner!
#4(Med 0 svar)
12. januar 2018 kl. 19:01
AGR
"Jonas har været dedikeret IGL i længere tid end stavn har gået i skole"
Jeg ka' li' det
#5(Med 3 svar)
12. januar 2018 kl. 19:01
KeyziN
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Jeg synes at Nato svare rigtig godt på de spørgsmål der kommer i det her interview!
Måske lidt for forsigtig til tider :DD (Altid godt med lidt beef)
#11(Med 2 svar)
12. januar 2018 kl. 19:18
NaToSaphiX
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Vinder af Kongen af Danmark
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Hvis jeg havde vidst at jeg havde siddet til GGW og kunne hive fat i spillerne/holdene personligt da nyheden kom ud, så ville jeg nok også have skrevet det mindre forsigtigt :D

Interviewed er lavet for nogle dage siden og der er bestemt intet ondt ment mod de nævnte hold/spillere :)
#14(Med 1 svar)
12. januar 2018 kl. 20:01
KeyziN
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Havde håbet på lidt "Dragonfly? HA! 3 niveauer under mig"
Eller "Mansnothot? Vinde et event? Ikke når jeg kommer!!!" :D

Men det er et nice interview, du er virkelig en sympatisk fyr, og det er fucking nice!
GLHF til eventet! :D
#15(Med 0 svar)
12. januar 2018 kl. 20:38
NaToSaphiX
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Vinder af Kongen af Danmark
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Ty, mate :D

Der er seriøst så mange pæne ord i denne her tråd, det er sgu ikke helt til at fatte :D <3
#7(Med 0 svar)
12. januar 2018 kl. 19:03
Ukendt
"Jonas har været dedikeret IGL i længere tid end stavn har gået i skole." xD
#13(Med 0 svar)
12. januar 2018 kl. 19:27
telum
tager dragon os hans far med i byen da?
#16(Med 2 svar)
12. januar 2018 kl. 20:48
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Da jeg i sin tid faldt over Nato på YouTube var min første tanke, at han virkede en smule arrogant. Som om han havde fået for meget succes på for kort tid.

Det er virkelig fedt at læse et interview som dette, der beviser lige nøjagtig det modsatte. En sympatisk fyr der svarer ærligt og realistisk på spørgsmålene. Jeg er fan :)

Gl til ggw.
#19(Med 1 svar)
12. januar 2018 kl. 21:48
NaToSaphiX
Vinder af Dust2 Masters
Nøglespiller
Vinder af Kongen af Danmark
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg var arrogant og jeg tror din vurdering af det bagvedliggende er 100% præcis.

Det er virkelig rart at få lidt anerkendelse omkring min personlige udvikling, det er sjældent andet end det man ser på serveren det bliver lagt mærke til, så det sætter jeg stor pris på!
#20(Med 0 svar)
12. januar 2018 kl. 22:08
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Yeah, well.. Det er ikke kun det på serveren der skaber den komplette spiller. :)

Held og lykke i weekenden. Håber dog, at Jacob viser sig stærkere end dig ;)
#17(Med 0 svar)
12. januar 2018 kl. 20:57
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Well det her interview beviser bare hvad jeg har sagt længe. Nato er min yndlings danske spiller. Han er så sympatisk venlig og samtidig en vanvittig awper, Kæmpe stort GL herfra og håber i flækker alt og alle til GGW <3
#18(Med 0 svar)
12. januar 2018 kl. 21:08
Vazor
Vinder af Dust2 Masters
Nato bedste standin! Nice interview m8!
#21(Med 0 svar)
12. januar 2018 kl. 23:26
byx
Må hoppe med på vognen. Natosaphix er en særdeles behaglig og rar ung mand, og jeg håber at projektet med LPSP bliver en succes. Jeg synes også PERCY fortjener det, den mand har fandme grindet meget uden at få det helt store gennembrud.
#22(Med 0 svar)
12. januar 2018 kl. 23:40
razni
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Håber det bedste for holdene :). Bliver spændende at følge
#23(Med 0 svar)
13. januar 2018 kl. 02:01
webraten
nato matcher dragonfly, haha god joke
#24(Med 0 svar)
13. januar 2018 kl. 04:26
Bjelanden
JEEEEEEEEEEG KAN LIIIIIIIIII DEEEEEET


Nu det sagt. :D
#25(Med 0 svar)
13. januar 2018 kl. 17:39
Beastwithintheboy
nato er for vild
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.