POWER Liga-finalerne skydes i gang
00D : 09T : 32M : 36S

Evaluering: GGW tager stort skridt fremad

I weekenden var højdepunktet i Nordjylland Geeks Gone Wild #23, og dertil har Dust2.dk nu lavet en overordnet evaluering af eventet.

Denne evaluering af Geeks Gone Wild #23 er en klumme, og den afspejler derfor skribentens egne holdninger og oplevelser. Dust2.dk kan derfor ikke stilles til ansvar for disse oplevelser og holdninger.

I weekenden blev den 23. udgave af Geeks Gone Wild afholdt, hvor Dust2.dk havde sendt enits og jeg, Arthrangos, ud til turneringen. For at lave en ordenlig afrunding på denne omgang GGW, har jeg derfor klargjort en evaluering af GGW til jer, som kommer til at afspejle de punkter af eventet, som jeg har fundet mest nævneværdige at skrive om.

Main turneringen bød på udfordringer fra start

Vi kom uden tvivl til at få et brag af en turnering, da GGW havde lovet os 140.000 kroner pengepræmier i main turneringen, hvilket havde fristet hold som Tricked, Fragsters, MANS NOT HOT og LPSP.GG til at deltage.

Først skulle holdene igennem kvalifikationerne, hvor man røg ned i lowerbracket, hvis man tabte bare én kamp. Dette scenarie fandt sted for både Tricked og Fragsters, som efterfølgende mødtes i kamp om overlevelse, hvor Tricked gik videre, samt GGW sluttede for Fragsters' vedkommende på en skuffende 9.-12. plads.

Denne måde at sætte en turnering op synes jeg fungerer meget fint, men det betyder samtidig, at man risikerer at se hold som netop Tricked og Fragsters mødes i kamp om overlevelse ret tidligt. Jeg så selv disse to hold være blandt dem, som burde nå mindst til semifinalerne, hvilket kun fandt sted for Tricked, da de løb med førstepladsen på 100.000 kroner.

Turneringen i sig selv blev også presset fra start, da GGW gav cirka 1 time og 15 minutter til hver kamp, og dette kunne også mærkes på spillerne, da de hurtigt blev drænet for energi.

Dette snakkede jeg med flere af spillerne om, hvor det blandt andet kom ud fra Fragsters' dragoNfly, at der godt kunne være lavet et bedre format, så de havde mulighed for at få mere søvn. Formatet gjorde nemlig, at flere af holdene først var færdige med deres kampe klokken 03:00 om natten, og at de skulle møde kampklare op klokken 10:00 om morgenen.

I takt med, at programmet blev meget tæt, begyndte flere problemer at opstå, hvor vi på dag ét oplevede strøm- og serverproblemer. Bestyrelsen påbegyndte dog fejlsøgningen med det samme, og højest 30 minutter efter problemerne opstod, sad spillerne klar inde på serverne igen.

Det bør også nævnes, at selvom Odense havde sikret sig direkte plads til playoffs, efter de vandt Thy Party, stod de til at få et meget dårligt seed. GGW tog dog kritikken til sig, og efter en revurdering af sagen blev seeds til turneringen lavet om, så Odense fik en velfortjent plads.

Odenses sejr til Thy Party betød dog samtidig for dem i deres gruppe, at de automatisk havde tabt en kamp hver. De andre hold i Odenses gruppe skulle derfor kun tabe én kamp mere for at være helt ude af turneringen, hvilket jeg synes er en helt forkert måde at gøre det på.

JERN og vnG som castere var godt, men der manglede noget

Til at lede os gennem kampene havde GGW hentet Danske Spils JERN og veteranen vnG hjem som castere. Her blev jeg personligt overrasket af kvaliteten, de to bragte sammen, og især af vnG, som jeg altid har set som en spiller og ikke som caster, imponerede.

De var dog også de eneste, som GGW havde hentet hjem til de mange kampe, og dette betød, at flere af kampene foregik uden kommentator. Det betød også, at en kamp som den mellem Tricked og Fragsters desværre ikke kom på storskærm, hvilket jeg synes var virkelig ærgerligt, især når den havde så stor betydning.

Nu hvor GGW havde tilsidesat over 150.000 kroner i pengepræmier til deres CS:GO-turnering synes jeg, at de godt kunne have investeret mere i casting. De kunne eventuelt have sikret sig 7ri som caster, som allerede var til eventet som observer. rizc havde uden tvivl også været en perfekt kandidat til arbejdet, men han har fortalt mig, at deres tilbud var alt for lavt til at han ville.

Kæmpe opgradering af scene og setup, men desværre gemt væk

Forventningerne var uden tvivl høje til GGW, da de udover de tårnhøje pengepræmier også havde sikret sig Gigantium. De høje forventninger blev dog også indfriet, da arrangørerne havde sat hallen og scenen rigtig flot op.

Hallen bestod af godt 1500 pladser, og selvom vi derfor var mange mennesker, havde hver mand rigelig af plads ved deres borde, og selvom vi i øjeblikket er i januar, virkede det til, at folk kunne holde på varmen - og vigtigst af alt; der blev aldrig for varmt derinde!

Scenen havde fået en kæmpe opgradering fra sidste sæson, hvor der samtidig var gjort plads til masser af tilskuere. Jeg synes også, at lyden var blevet forbedret en del, hvilket gjorde oplevelsen af finalerne hvert et sekund værd at se.

Desværre var scenen blevet placeret helt ud til siden, hvor vi eksempelvis til CBE så scenen være placeret helt centralt af hallen. Her synes jeg, at GGW godt kunne have arbejdet bedre på at få vist scenen, for de havde virkelig lavet et flot stykke arbejde med den.

Sammenlignet med CPH Games bød kantinen på gourmetmad

Til et LAN på størrelse med dette, forventes der uden tvivl også, at der bliver tilbudt god mad gennem weekenden. Vi har dog tidligere set events som Copenhagen Games have mad på menuen, som selv den værste kok ville kunne gøre bedre.

Dette var dog ikke tilfældet her i weekenden, hvor Gigantium bød på lækker mad i form af burgere, salatbar, sandwiches og meget mere. Betjeningen var også rigtig hurtig, og priserne var der heller ikke meget at brokke sig over, da selv en 22-årig gut som mig ville have råd til at fjerne sulten.

Kantinen var dog udenfor selve hallen, men for at være sikre på, at folk havde energi i blodet, havde GGW opsat deres egen biks inde i hallen. Det var dog ikke af samme kaliber som Gigantiums kantine, men her blev der i stedet solgt popcorn, chips, slik, slush ice, kaffe, vand, energidrikke og lignende.

Stemningen og det sociale kunne ikke være bedre

Selvom GGW i sig selv ikke skal stå for at folk smiler til deres event, sikrede deres mange faciliteter en rigtig god stemning gennem weekenden.

Fra dag ét stod stemningen højt, og det fulgte da også med hele weekenden over. Det skyldes nok især de mange gode faciliteter, som GGW tilbød, da vi så gode muligheder for mad og drikke, godt med plads til sit setup, en lækker scene og meget andet.

En god mængde af deltagerne var efter finalen også ude og nyde et par øl eller fem. Herefter sluttede den lange dag for mange af os i Aalborgs nok mest anerkendte gade, Jomfru Ane Gade.

De få problemer var svære at opfatte til så godt et LAN

Bestyrelsen i GGW stod uden tvivl over for nye udfordringer, da de til den 23. sæson af deres event havde sikret sig en hal i Gigantium. Udfordringer kom der også mange af for mandskabet, men jeg synes, at de var rigtig dygtige til at igangsætte fejlsøgningen og løse problemerne, så snart de opstod.

Selvom formanden for GGW gjorde det klart for Dust2.dk i midten af juni måned, at målet for deres CS:GO-turnering lød på én million kroner, har de stadigvæk formået at forhøje deres præmiepulje en del. Det er måske ikke nok til at hente Heroic, North og Astralis hjem, men de er ihvertfald på vej derop af.

Alt i alt synes jeg, at GGW #23 har været et succesfuld event, både i forhold til turneringen, pladser og scenen. Det bliver ihvertfald ikke det sidste GGW-event, som jeg deltager til, da de også behandlede os journalister godt i form af mad og drikke, samt god plads til at passe vores arbejde.

#1(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 10:22
loginz
succesfuldt
#2(Med 1 svar)
17. januar 2018 kl. 10:32
GGWLange
Tak for pæne ord! Alt tages med til evaluering og vi læser også med her. Så hvis folk har gode eller mindre gode ting at nævne, så hører vi gerne dette.

Det er især rart at høre om de ting vi gør positivt og hvordan vi kan gøre det endnu bedre. (blot en opfordring til jer sortseere ;))
#5(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 10:36
Woodland
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Og tusinde tak for revurderingen af din dom ang. Vores svenske spiller, hvis fly var aflyst! Kæmpe tak herfra!
#3(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 10:35
ParyBente
Super fed evaluering!
Glæder mig allerede til GGW#24 :)
#4(Med 7 svar)
17. januar 2018 kl. 10:35
Woodland
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Jeg er fuldstændig enig i ovenstående! Lækkert event , men I bliver simpelthen nødt til at revurdere formatet. Det er simpelthen alt for hårdt først at være i seng kl 4 også være klar til kamp kl 10 ☺️
#15(Med 6 svar)
17. januar 2018 kl. 12:00
Dagowich
Da vi første gang annoncerede vores format til CS:GO, gruppespil + single elimination, kom der en kæmpe efterspørgsel på double elimination. Vi tog det til os, reviderede vores format kontra tidsplan og gav jer en turnering med double elimination. Nu hører vi så at det tog for lang tid, hvilket også var grunden til at vi startede med at have single elimination format. I er sq ikke nemme at stille tilfredse xD
#17(Med 5 svar)
17. januar 2018 kl. 12:15
Woodland
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Jeg siger bestemt ikke, at det er nemt :) Jeg tænkte mere på, om man måske skulle gøre a turneringen mindre.
#20(Med 4 svar)
17. januar 2018 kl. 12:24
Dagowich
Så du tænker den skal kortes ned til 16 hold? Frygter det også kommer til at give noget kritik om at vi ikke kommer til at favne bredden i dansk CS, hvilket altid har været en ting i GGW-regi.
#22(Med 3 svar)
17. januar 2018 kl. 12:32
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Jeg har selv tænkt tanken, at A turneringen burde have reserveret spots til top10-20 holdene. Hvis de tilmelder sig kommer de i dén turnering. Er der færre, så må man seede sig ud af det eller lignende.

Og så have bredden i en B-turnering og nedefter.
Med bo1 singlee eller double-elim risikerer en spiller at betale godt 500,- for at spille 2 maps. Det er en jævnt høj map-pris :p
Så vil jeg som spiller hellere ende i en lavere turnering, men få flere kampe ud af det, ligesom man fjerner noget af det tilfældige ved en ren bo1 turnering.
#28(Med 2 svar)
17. januar 2018 kl. 13:57
Dagowich
Det var også derfor vi startede med gruppespillet, netop for at sikre at folk faktisk også fik spillet mere end 2 kampe ;). Men har du et forslag til et CS:GO format til næste år? :)
#30(Med 1 svar)
17. januar 2018 kl. 14:39
Woodland
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Måske lave 3 gange slutspil. A, B og C turnering. En A turnering med måske kun 16 hold, samme gældende for B også en C turnering hvor resten er. Tænker også det gør at niveau i de forskellige slutspil er sikret er mere gennemsnitligt niveau
#33(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 18:36
MrWandel
Præcis som Woodland skriver, det er noget jeg startede med til CG-LAN for 2 år siden. Vi har haft kæmpe succes med det. Opret gruppespil og sikre jer at seedning er iorden, så farvortitterne er fordelt på grupperne. Kan det holdes til maksimalt 4 hold pr. gruppe med bo1, har i et godt setup, så det ikke er særlig tidskrævende. Fordel derefter holdende i et a,b,c (og d) Slutspil med bo3. (afhængigt af antal deltagende og præmier.) Så får alle minimum 3 bo1 kampe og en bo3 kamp. Kort sagt noget ud af hele weekenden. :-)
#6(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 10:40
Buglezz
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Lækkert! :)
#7(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 10:53
ClinT
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Fint LAN at være med til som spectater, jeg kunne godt lide at man havde vendt scenen og al den belysning der var væk fra de andre deltageres computere, så man fik begge ting isoleret. Men forsatan hvor skulle man vente uendeligheder på at få mad.
Derudover synes jeg (det var der også flere andre jeg snakkede med der gjorde) det var ærgerligt at man ikke kunne have lavet større mellemrum mellem bordene. hvis alle gangene var "brandveje" så man ikke måtte sidde ned bag holdende og kigge på, så må man finde en anden løsning. Tror ambush manager var træt i benene :D
#8(Med 1 svar)
17. januar 2018 kl. 10:58
TheAndrew
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Til stream produktion: Stream med 1080p med 60 fps, i stedet for 30. Dette gør en kæmpe forskel for hvor flydende streamen ser ud. Og ikke mindst, bare skru op for bitraten, Twitch skal nok give seerne mulighed for at køre kvaliteten lidt ned, hvis deres internet ikke kan følge med.

Ellers godt med castere som gjorde det godt!
#31(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 15:37
Tiltekongen
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
+1
#9(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 11:03
haste
Vinder af Dust2 Masters
Vinder af Dust2 Final Four
Computerne på scenen burde få én over næsen tbh..
Jeg synes ikke det er fair at sætte spillerne til at skulle spille på en scene med 150 fps..
GoldenDKN forsøgte at hjælpe os hvor en max fps pludselig kom op på 350 fps, men den spikede stadig ned på de 150 stykker konstant.
#10(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 11:05
LGK
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Super fedt event med næsten ingen problemer, og god løsning på dem som kom.
Det eneste jeg ville kunne sætte en finger på er turnerings-formatet, da jeg ikke var stor fan af, at det KUN var BO1 indtil finale.
#11(Med 1 svar)
17. januar 2018 kl. 11:06
JKN
Super event, fedt scene setup. I er kommet langt, når man tænker tilbage på events i Fjelleradhallen. Det er sgu flot.

Hvis jeg skal påpege mangler (konstruktiv kritik):
- Bedre konferencier / host på scenen.
- Mere central placering til scene som der nævnes i artiklen.
- Salg af øl i hallen. Det hører sig altså bare til som tilskuer til sportsbegivenheder :)
- Analyst desk ved scene.
- Præsentation af holdene og sikre sig ingame navne stemmer ovens med nicks.
- Mindre presset tidsplan.

I forhold til sidste punkt: Jeg er med på, at holdene ønsker double elimination, men giver det jer det bedste produkt i forhold til tilskuere osv.? Hvis der insisteres på double elimination: Kunne man spare en runde (tidsmæssigt) ved at lade 2ere fra grupperne starte i lowerbracket og evt. lade tabere af første runde lowerbracket ryge i B? Min holdning er egentlig, at 32 hold er for meget til en "semi pro" A turnering.

Nogle er små ting, andre større, og jeg er godt med på, at budgettet ikke er til det hele pt. Kritikken er tiltænkt på sigt. I har efterhånden bevæget jer op i en klasse, hvor I skal kigge på de helt store events for at finde nye tiltag.
#14(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 11:52
Hani
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Et alternativ kunne være online kvalifikation til A turneringen.
man kunne bare godt frygte at sådan et tiltag ville skræmme mange fra at købe billet, hvis de ikke er gode nok til at kvalle sig, hvorfor så gide at betale.
#12(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 11:17
SEVEN
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Ser rigtig fedt ud, det er ærgerligt det er i den fuldstændig modsatte ende af landets, ellers var vi da klart taget ind for at se på :) Formatet virker lidt underligt, men sådan er det nok..

Udover det har #11 nogle ret relevante punkter som jeg tænker burde være obligatoriske til alle events af den her størrelse.
#13(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 11:34
Holztan
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Som spiller og deltager til LAN'et synes jeg hele opdelingen af LAN området og scenen var perfekt.

Ville have været et mareridt for LAN deltagere at placere scenen midt i det hele. Synes det var et rigtig godt valg at separere det på den måde. Der burde måske være bedre skiltning mht. hvad der foregik bag det gigantiske mørke gardin der gemte scenen væk fra LAN området.
#16(Med 7 svar)
17. januar 2018 kl. 12:02
ARZi
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Jeg synes man skulle sørge for der var mere søvn at hente, tror aldrig jeg har været så smadret som jeg var om lørdagen - jeg dodgede fandme flashes IRL fordi jeg ikke kunne kende forskel...

xD
#19(Med 6 svar)
17. januar 2018 kl. 12:22
alseN
man må åbenbart heller ikke tage kaffe med ind i hallen ( ͡° ͜ʖ ͡°)
#24(Med 3 svar)
17. januar 2018 kl. 12:49
domax
Den smagte fandme ellers fint den kaff' :/
#25(Med 2 svar)
17. januar 2018 kl. 12:50
b0ychild
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 17
Har hørt den smagte så godt, at 7 store gutter ville smage.
#27(Med 1 svar)
17. januar 2018 kl. 12:53
domax
Ja sådan var det jo i starten. De fik dog hurtigt tilkaldt et par ekstra kammersjukker, og så var der pludselig 10 makkere, som alle lystede en smagsprøve. Men den var ikke billig da, så de måtte hente deres egen!
#29(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 14:38
alseN
(ง'̀-'́)ง Hvad har du i den kop unge mand? (ง'̀-'́)ง
#26(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:52
ARZi
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Det må være fordi det var en "special" kaffe! :S
#36(Med 0 svar)
18. januar 2018 kl. 15:45
GGWLange
Få mennesker ødelægger det bare for alle andre.
#18(Med 1 svar)
17. januar 2018 kl. 12:20
Creepy
Måske værd at nævne community caster ideen, ikke vi på nogle måder var særlig gode, så er ideen om at invitere helt ukendte personer ude fra ind og kommentere, virkelig god! Jeg nød oplevelsen ikke jeg på nogen måder roser mig selv eller arbejdet/mangel på samme vi lage bag det! Så var oplevelsen helt unik og kun givet mig blod på tanden til at blive bedre!

Men det var mit første lan nogensinde! Så jeg er sgu bare ret imponeret 😁
#21(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:30
ParyBente
Det er helt klart noget man skal nævne! Super fedt at arbejde sammen med jer allesammen, det er noget der også kommer igen næste år hvis det stod til mig :)
#23(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 12:35
Creepy
Jeg personligt var helt oppe og køre over fredagens produktion! Vi var på storskærmen, vi blev passet op som de professionelle! At vi så kun er amatører og ikke havde læst ordenligt om på de ting vi sagde nogle gange, tager jeg meget gerne på min kappe!

Men Ggw! Tusind tak for tiltroen og oplevelsen :)!
#32(Med 0 svar)
17. januar 2018 kl. 15:43
KS2dragon
Vinder af Dust2 Masters
udover pc'erne på scenen, så var eventet helt fint for mig.
#34(Med 1 svar)
18. januar 2018 kl. 12:08
jacn
Den grøn p-plads var fyldt med huller på 15 - 20 cm. Men den ligge på Gigantium
#35(Med 0 svar)
18. januar 2018 kl. 15:44
GGWLange
Det var slet ikke meningen at folk skulle bruge den plads, men pladserne bag gigantium - som der også var skrevet ud i mail :/
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.