
DINEFAR vinder 100% PÅ CS:GO #4
Denne torsdag aften har budt på finalen i 100% PÅ CS:GO #4, hvor de to mixhold, Madness og DINEFAR, skulle kæmpe om førstepladsen og fem billetter til BLAST Pro Series i København.
Kampen startede ud på Cache, og her bragte DINEFAR sig i front med en 9-6 føring. Efter pausen fortsatte Fessor og kompagni det flotte spil, og de kunne lukke første map 16-9.
Holdene skulle på andet map ud på Overpass, og her var det DINEFAR, som igen kom rigtig godt fra start. De kunne derfor gå til pause foran 11-4. Efter pausen færdiggjorde DINEFAR kampen med en sikker 16-5 sejr.
DINEFAR (Babalicious, Celebrations, dinesen, Fessor, KaaHeeM)
Madness- (Zik, INZANE, dj_zevve, MALRNN, dez1per)
DINEFAR har derfor vundet 100% PÅ CS:GO #4, og dermed har holdet sikret sig fem billetter til BLAST Pro Series i København, der afholdes fra den 2.-3. november i Royal Arena.
Dette var også den sidste 100% PÅ CS:GO kvalifikation, og fire mandskaber er derfor nu klar til at opleve BLAST Pro Series i København i næste måned.