Celebrations: "Vi har slet ikke forberedt os til turneringen sammen"
På fredag skydes GGW #24 Pro i gang, hvor otte hold skal kæmpe om præmiepuljen på intet mindre end 145.000 danske kroner.
Blandt de otte deltagende hold finder vi mixholdet FASTLOSE, der sikrede sig en plads gennem den danske kvalifikation. Her viste holdet flot spil, da de blandt andet besejrede Copenhagen Flames.
Dust2.dk har fået en snak med Celebrations, som blandt andet fortæller, at holdet ikke har praccet sammen frem mod turneringen.
I viste flot spil i den danske GGW kvalifikation, hvor I blandt andet sendte Flames ud. Alligevel ses i som store underdogs, men undervurderer de andre hold jer?
Personligt ville jeg mene, at vi ikke er store underdogs overhovedet. Dog tager jeg det ikke til hjerte, hvis det er, at de andre hold i turneringen ser os som underdogs, da det bare tager presset fra vores skuldre. Den eneste måde vi kan bevise, at vi er blevet undervurderet af de andre hold, er jo at fremvise en god præstation til eventet.
Selvom I er underdogs i turneringen, hvad er så jeres egne forventninger?
Jeg tror ikke, der er nogen på holdet, som har specifikke forventer til eventet, udover at vi gør det så godt, som vi kan. Vi er et mixhold, som jeg mener kan skyde alle holdene til turneringen ud på en god dag, hvilket er det, jeg håber på sker, men hvis det er, at vi går ud tidligt, så er det som det er. Individuelt håber jeg på, at jeg kan spille godt til LAN’et, da det er det første lan jeg er til siden SLAP 17 tilbage i 2009 i CS:S, hvilket gør det ekstra fedt, at det er PRO turneringen, som jeg får lov at spille i.
I er det eneste mixhold i Pro-turneringen. Hvordan har I forberedt jer på den opgave?
Vi har slet ikke forberedt os til turneringen sammen. Dog har vi alle spillet en del de sidste par uger, men siden vi ikke er et hold, har vi valgt ikke at pracc sammen op til eventet, da vi også har både Fessor og robiin, som praccer mere deres hold. Personligt har jeg bare spillet normale FACEIT pugs, trænet lidt i aim_botz & DM og grindet DPL.
Hvor langt tror du, I kan komme i turneringen, og tror du, at I overrasker favoritterne?
Jeg tror sagtens, vi kan vinde eventet, hvis vi kan finde det holdspil frem igen, som vi havde i kvallen til GGW. Dog kræver det også, at vi rammer skudene på dagen, da det er en af de vigtigste ting, nu når vi kommer ind som et mixhold. Subjektivt mener jeg dog, at vi har nogle af de bedste individuelle spillere til LAN’et i form at Sayf og HECTOz, da de begge har et vanvittigt peak. Herudover har vi robiin, som er en utrolig stabil spiller og taktisk klog, hvilket jeg håber, at vi kan udnytte til LAN’et, selvom vi kommer ind uden forberedelse sammen. Samtidig har vi fessor, der også bare kan tage over et game, hvis han kan finde selvtillid og formen frem, hvilket han har fremvist i DPL mod nogle af de bedste spillere i Danmark. Dog er vi alle lidt nervøse for, at hans lan-form ikke har ændret sig siden sidst han var på lan ;)
FASTLOSE består af følgende spillere:
- HECTOz
- Celebrations
- Fessor
- Sayf
- robiin