ASUS Ugens Spiller skal findes i Hobro
I går blev den sidste spillerunde i POWER Ligaen Sæson 8 skudt i gang, da stort set alle de resterende kampe blev afviklet undtagen en enkelt, som er skemalagt til på torsdag grundet ECS kvalifikationen.
Støvet har dårlig nok lagt sig efter gårsdagens vigtige kampe, hvor mange hold havde rigtig meget at spille for, men allerede nu er vi klar med ASUS Ugens Spiller i POWER Ligaen.
Det er Tonic fra Hobro Vikings der løber med titlen, efter Hobro sikrede sig to hamrende vigtige sejre i går, hvilket lige akkurat sender dem op over relegation-stregen, og derfor er Hobro sikret endnu en sæson i POWER Ligaen.
Tonic havde stor andel i de to sejre, da han præsterede en K/D på 2,03 i de to kampe, mens han stod for rundens første kill hele 12 gange.
Også casle og KolibrieN var med helt fremme i feltet, der kæmpede om at blive ASUS Ugens Spiller.