dragonfly forlader Maknitude; mere om organisationen
rizc' mandskab, Maknitude, står igen overfor rokeringer i deres startfemmer, da deres AWPer, dragonfly, valgte at bakke ud, grundet brug for en pause og lade batterierne, skriver Maknitude på Facebook.
dragonfly har selv kommenteret på, hvorfor han valgte at forlade holdet:
"Sæsonstart" og kontraktunderskrivning nærmer sig, hvoraf vi har haft en evaluering og en revurdering af projektet, således alle er på samme side, hvilket naturligvis er helt essentielt. I den forbindelse og i perioden forinden, har jeg virkelig forsøgt at mærke efter på mig selv, og jeg har måtte erkende, at min mavefornemmelse omkring det desværre ikke var, som den skulle være.
Det var en svær beslutning, men jeg vil jeg hverken byde spillerne eller rizc, at jeg konstant sidder med second thoughts og dermed ikke kan være 100% i det. Maknitude har potentiale og jeg ønsker dem stort held og lykke.
For mit vedkommende skal jeg ikke kunne sige, hvad fremtiden bringer - jeg forlader ikke holdet fordi, jeg mener et alternativ er bedre. Jeg elsker mekanikkerne og dynamikkerne i spillet, jeg skal bare lige loade op i en periode.”
I sidste måned var holdet også gennem en rokade, hvor de valgte at sige farvel til både AnJ og smF. sycrone og kompagni valgte derfor at tilføje unge Toft og Nodios til at fuldende startfemmeren.
Holdet har haft en meget svingende periode, hvor de gik fra at kvalificere sig til den lukkede kvalifikation ved Starladder Majoren til at tabe fire kampe på en enkelt dag i POWER Ligaen.
I pressemeddelelse skrives der også, at holdet har fået to sponsoraftaler under sig, hvilket betyder, at holdet nu kan komme på kontrakt. Samtidig har organisationen skaffet sig lokaler i Århus, som snart bliver vist frem til offentligheden.
Uden dragonfly på holdkortet, ser Maknitudes startfemmer således ud:
- Nodios
- Toft
- sycrone
- PERCY