ESL reducerer Pro League til 24 hold
I går offentliggjorde ESL, at de har reduceret deres Pro League til at bestå af 24 hold, og samtidig offentliggjorde de listen over de inviterede hold. Holdene er dog fortsat kun inviteret, og det er derfor ikke bekræftet, om disse hold skal spille i den kommende sæson af EPL.
Blandt de 24 hold finder vi blandt andet Astralis, North, Heroic, Complexity, mousesports og OG. Der er dog en god chance for, at vi ikke kommer til at se alle holdene, da denne franchise league samt B Site kæmper om at få hold til at spille i deres respektive ligaer.
Hold som MAD Lions, MIBR og Cloud9 ses ikke på listen, da de er blandt de rygtede hold, som skal spille i B Site. EPL og B Site kommer til at overlappe med hinanden, og holdene er derfor nødt til at vælge en af de to ligaer.
De 24 hold, som er blevet inviteret til EPL Sæson 11 er:
- Astralis
- North
- Heroic
- Complexity
- mousesports
- OG
- FaZe
- GODSENT
- fnatic
- NiP
- ENCE
- Virtus.pro
- NaVi
- forZe
- G2
- Vitality
- 100 Thieves
- Renegades
- TYLOO
- Evil Geniuses
- Liquid
- FURIA
- Shaks
- INTZ
ESL har også offentliggjort, at deres liga vil blive fordelt i fire round-robin grupper, hvor alle kampe gennemføres i BO3. Det bedste hold fra hver gruppe får en plads i det senere stadie af slutspillet, mens nummer to og tre fra hver gruppe får en plads i et tidligere stadie af slutspillet.
Den 11. sæson af EPL afholdes fra den 16. marts til og med den 19. april, og alle kampe gennemføres på LAN. Præmiepuljen for sæsonen er endnu ikke bekræftet.