Spirit of Amiga vender tilbage med et CS:GO hold
De nykårede vindere af JoyBuggy.dk 1. Division X, Nova Learning, har netop annonceret, at de er blevet hentet af det legendariske hold SoA, også kendt som Spirit of Amiga.
Holdets navn er nok bekendt for de fleste, der har fulgt nogenlunde med i Counter-Strike de seneste 20 år, da holdet flere gange er dukket op efter det blev grundlagt i 1999.
Senest det blev nævnt var i forbindelse med PUBG, hvor spilleren Crashjack, der også er en af de originale spillere fra CS 1.5, var på holdet. Senest SoA var at finde i Counter-Strike-sammenhæng var dog i 2009, hvor blandt andre karrigan og Friis var på holdkortet.
Men nu genopstår navnet nok engang i CS:GO regi, og her vil et par gamle CS 1.6 spillere også være at finde, da både den tidligere mTw-spillere minet og spdr var aktive dengang også og er på det nuværende Nova Learning lineup, som fremover vil gå under navnet SoA.
Spirit of Amiga har flere gange haft nogle af Danmarks bedste spillere under vingerne, så der hviler et stort pres på det nye CS:GO hold, men det mener organisationen godt, at de kan håndtere.
Vi har fået et hold ombord, som har en relativt høj gennemsnitsalder, så vi er sikre på, at de formår ikke at blive påvirket af presset. Flere af spillerne har også spillet på højere niveau tidligere, hvilket vi ser som en fordel. Både holdet og os er enige om, at det her er en lang proces og begge parter er indforstået med, at der er op- og nedture. Det tager vi med.
I første omgang er holdets helt store mål at undgå nedrykning fra næste sæson i POWER Ligaen, men det kræver vist lidt ekstra træning.
Nu har de jo lige sikret oprykning til POWER Ligaen, så i første omgang må det være at blive der. Som sagt tidligere er det en længere proces for dem som hold, samt os som organisation, så vi har masser af tålmodighed. I første omgang skal de nok i gang med at pracce lidt mere, end de gør nu.
Spillerne, der fremover kommer til at repræsentere SoA, er:
- vigg0
- fuzion
- OJ
- minet
- spdr
- diMitri (coach)
Så er der også mere forståelse, hvorfor de tager navnet i dag.
Når jeg tænker SoA's gamle slæng, så tænker jeg CJ, Jerry, Attermann, Amplify, EatMe osv. :D
det squad du nævner må være utrolig gammelt :D
Hvis du kun kan huske versionerne med ArcadioN, så er det sikkert også fra 2008-2010ish, hvor der jævnligt blev skiftet spillere ud.
Lidt ligesom MTW for mig kun er 6 spillere mjE, hpx, zonic, whimp, Sunde, og Ave.
Forstår heller ikke det med at de ikke vil blive påvirket af presset bl.a. pga deres høje alder - hvilket pres?
Fra de gode gamle dage !
Husker kun dit navn fra Actors, tror jeg det var
men der er en anden som sidder JustinSane, jeg kunne bare ikke hedde det med mellemrum ;)
i.imgur.com/1yhdfw4.png
Desværre kan man ikke loade deres gamle side på wayback machine :(
Jeg kan blive semi-irriteret over at den danske scene havde så respektabel en "legacy" i dansk CS, som desværre blev ødelagt helt fordi nogle individer prøvede at lukrere på selve SoA-navnet og blev kåde over at kunne have et SoA-tag foran deres irc navn eller på en gameserver.
discord.gg/mPZveC :)
Han tog røven på alt og alle, på et tidspunkt hvor esporten var helt ny, så tillid/forhold mellem hold og erhvervsliv ikke var specielt godt. Det gjorde ikke opgaven nemmere...
Der var vidst ingen økonomisk eller personlig gevinst ud af det (ikke så vidt jeg ved).
ville vide om vi nogensinde får svar på det🤷🏼♂️ Men ja det kunne da være interessant for ham selv og hører “hvorfor”?? Btw. Jeg mener heller ikke de strandede gutter i lufthavnen fik noget ud af det..
Det havde været lækkert med et etableret top5-hold, af hensyn til historien om SoA, men det har nok ikke været økonomisk muligt.
Jubii CS Servers
Opasia CS Servers
Clanbase? [SoA],[ ECT], [TNB], [X-S], Animus!
OT! Bliver sjovt at se om drengene kan leve op til det forventnings pres der trods alt må være, ved at bære SoA tagget i CS :) Good luck!
Boomtown serverne var nu også ganske OK, men jubii og opasia er liige en tand mere oldschool! og var uden sammenligning de mest populære CS servers helt tilbage i de gamle dage!
Mindes faktisk der var en slags elite invite only server på jubii? 1'eren eller 9'eren hvis jeg ikke husker helt galt!?
Spillet med hypr for noget tid siden, mener også han var i UBN samtidig med dig.
Jumper spiller vel ikke mere.