Astralis spiller sig uden problemer i semifinalen
Astralis er klar til semifinalen ved IEM Katowice, da det danske mandskabe netop har besejret fnatic 2-0.
Danskerne startede med lyn og torden som CT på Overpass, hvor Magisk og device nærmest stod i kø for at nedlægge de svenske fnatic-spillere.
Det så i lang tid ud som om, at det ville ende med en regulær ydmygelse, men fnatic skød sig endelig tilbgae i kampen og sikrede fem runder på T-siden, så mappet stadig var åbent, da der var pause.
Meget tættere kom fnatic dog ikke på sejren, selvom svenskerne vandt yderligere fire runder, for Astralis var i fuld kontrol og kørte en 16-9 sejr i hus.
På Vertigo kom Astralis igen bedst fra start, men fnatic sørgede for hele tiden at holde danskerne i kort snor. gla1ve og co. kunne dog gå til pause med en 9-6 føring efter en ganske fin T-side.
På CT-siden skiftede Astralis til et højere gear, og det satte fnatic helt ud af spillet. Danskerne cruisede uden problemer op til de afgørende 16 runder, og så var kampen færdigspillet.
Astralis er derfor klar til semifinalen på lørdag, mens fnatic skal spille kvartfinale i morgen, hvor svenskerne møder nummer tre fra Gruppe B.