Dust2.dk erfarer: Typos er på vej til Lyngby Vikings
Ambush' Typos vil formentlig i fremtiden bære en Lyngby Vikings-trøje, da han er meget tæt på at blive en del af Lyngby Vikings-mandskabet, som er Danmarks 7. bedste hold, fortæller flere kilder tæt på Dust2.dk.
Tomrummet i Lyngby Vikings skyldes højst sandsynligt, at den 22-årige maNkz er på vej videre i karrieren, da Copenhagen Flames er det næste stop, hvilket også blev rygtet for et par dage siden.
Typos blev en del af Ambush-truppen i slutningen af marts, og han har blandt andet deltaget i Elgiganten Ligaen, ESEA Advanced og FragLeague Regional med resten af holdet, hvor det blev til en andenplads i den førstnævnte turnering.
Bliver skiftet en realitet, består Lyngby Vikings af:
- Twinx
- birdfromsky
- Cabbi
- raalz
- Typos
Ambush uden Typos i startfemmeren:
- Ryxxo
- IceBerg
- Inzta
- zeq
Ambush deltager i øjeblikket i ESEA Advanced-slutspillet, hvor en plads i MDL er på spil.