Så blev det officielt: Nyt holdkort på plads hos titeludfordrer
AGF har i dag offentliggjort de seks spillere, der i den nye sæson af Elgiganten Ligaen skal sende guldet til Aarhus.
Det betyder også, at netrick ikke er en del af AGF's startfemmer længere. AGF skriver i annonceringen, at netrick lægger musen på hylden.
Dust2.dk kunne allerede lørdag løfte en smule af sløret for det nye lineup, efter kilder tæt på holdet kunne fortælle, at aarhusianerne skiftede to spillere ud frem mod den nye sæson af Elgiganten Ligaen.
En af de nye tilgange bliver Cabbi, der de seneste par år har været en del af Lyngby Vikings. Men i begyndelsen af januar blev samtlige spillere på det hold sat til salg på grund af udsigten til et hårdt økonomisk år for organisationen bag.
AWP-spilleren Ryxxo er også ny mand i AGF-trøjen. Han har førhen repræsenteret Ambush, mens han senest var at finde i Nordavind.
Til at fuldende holdkortet er PERCY, der var en del af det Secret-hold, der gik i opløsning i november sidste år efter interne stridigheder.
Det nye AGF-hold består dermed af:
- PERCY
- Ryxxo
- Cabbi
- Lukki
- fr0slev
- TMB
- FaagaN (Coach)
AGF’s første kampe i den nye sæson er mandag den 18. januar, hvor de møder MASONIC, Alpha og ESIMED.