Efter fire måneder: Nyt internationalt hold bliver endelig en realitet
Et nyt internationalt hold samlet af spillerne flusha og suNny ser nu dagens lys. Holdkortet fuldendes af suNnys tidligere holdkammerat fra ENCE sergej og EspiranTo, der senest har spillet for c0ntact, samt tyrkiske Calyx.
Holdet har skrevet kontrakt med en organisation, som endnu ikke er offentliggjort. Ifølge suNny, vil organisationen blive præsenteret "så snart alting er klar i deres ende".
sergej forlader dermed nu officielt ENCE fem måneder efter, han trak sig fra holdet grundet manglende motivation og i stedet valgte at udføre sin værnepligt.
Samtidig siger flusha farvel til fnatic, hvor han blev bænket til fordel for Jackinho tilbage i januar.
Længe undervejs
Det nye hold har være undervejs siden startet af året men har været udfordret grundet manglende interesse fra veletablerede esportsorganisationer, hvilket satte projektet på pause i februar.
Dette medførte at Major-vinderen autimatic, der var en del af det oprindelige projekt, tog springet til spiltitlen VALORANT.
Det internationale hold skulle have haft en anden femtemand end Calyx, men spilleren sprang fra i sidste øjeblik, hvorfor tyrkeren blot er på prøve.
Det nye projekt, hvis organisation endnu ikke er offentliggjort, består af:
- flusha
- suNny
- sergej
- EspiranTo
- Calyx (på prøve)