raalz er torsdag præsenteret i Sprout.

Officielt: raalz skifter til Sprout

Sprout har torsdag præsenteret raalz som ny spiller. Han bliver den første dansker siden 2018 til at trække i Sprout-trøjen.

Som dust2.dk kunne erfare tidligere på ugen, er raalz ny mand i Sprout-trøjen.

Det skriver både Sprout og danskeren selv på Twitter.

I en pressemeddelelse fra Lyngby Vikings udtaler raalz:

Min tid hos Lyngby Vikings har været super lærerig og generelt rigtig god for mig. Jeg er glad for de ting, som jeg har opnået med Lyngby Vikings, og jeg har helt sikkert følt, at mit ophold har hjulpet mig i den rigtige retning. Dog kan jeg mærke, at det er tid til nye udfordringer og nye muligheder for at udvikle mig endnu mere, hvilket er derfor jeg nu tager det næste skridt i min karriere, siger raalz blandt andet.

Med skiftet siger raalz dermed også farvel til Lyngby Vikings efter mere end et år i den kongeblå trøje. I løbet af den tid er det blandt andet blevet til tre slutspilspladser i POWER Ligaen, heraf finalepladsen i sæson 16, hvor Tricked dog blev for stærk.

Desuden nåede Lyngby Vikings tidligere på året uhyre tæt på top 30 i verden, da de tog pladsen som nummer 33 i en enkelt uge i februar.

Desuden har raalz og birdfromsky også været de eneste konstanter på Lyngby Vikings i 2021, der ellers har budt på en alenlang liste af udskiftninger. Blandt andet har den hollandske duo rilax og FASHR været inde over, ligesom også NaToSaphiX, anarkez og hns har hjulpet til.

Bedste i Lyngby-lejren

Et kig på statistikkerne i løbet af 2021 for Lyngby Vikings-spillerne viser da også, at Sprout ikke ser ud til at gå helt galt i byen med den 26-årige dansker. raalz har nemlig den bedste gennemsnitsrating af det nuværende lineup. Således har han over 269 maps en gennemsnitlig rating på 1.10.

raalz bliver den første dansker på Sprout siden PERCY, sycrone og NaToSaphiX i 2018 alle var forbi den tyske organisation. Siden da har lineuppet hovedsageligt været tysk med et par enkelte afvigelser i form af blandt andre polske dycha, der i dag er hos ENCE.

Danskeren kommer til et Sprout-mandskab, der ikke har ramt niveau i år. De reddede sig lige akkurat endnu en sæson i ESEA Premier, og det førte til, at holdet i sidste uge bænkede denis.

Det er netop ESEA Premier, raalz kan se frem til at debutere i. Den skydes i gang mandag i næste uge.

Sprouts holdkort ser dermed ud som følger:

  • Danmark raalz
  • kressy
  • slaxz-
  • faveN
  • Spiidi

#1(Med 0 svar)
12. august 2021 kl. 15:11
zaecole
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 16
BIG og gade vibes
#2(Med 0 svar)
12. august 2021 kl. 16:52
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Super spændende skifte - vi krydser fingre for, at det bliver en succes.

1.10 i rating over lige knap 270 maps er i øvrigt helt pænt!
#3(Med 0 svar)
12. august 2021 kl. 18:34
bruja
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Bundsolid spiller! Tror og håber på succes 🤌🏼
#4(Med 0 svar)
13. august 2021 kl. 09:09
b1ng0_o
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Fedt!
Stort tillykke nøb :P
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.