
Her er den: Astralis løfter sløret for ny trøje
Astralis tager i næste uge hul på majoren i Stockholm, og det danske hold har tirsdag eftermiddag præsenteret den nye trøje, som de skal forsvare majortitlen i.
Her er der foruden en række futuristiske detaljer også et farvel til den sorte grundfarve, der ellers altid har udgjort Astralis' Counter-Strike-holds trøjer.
I stedet er det en mørkeblå farve meget lig den, Astralis' League of Legends-hold trækker i, der udgør grundfarven på trøjen, mens kraven og Astralis-logoet traditionen tro er rød. Hummels karakteristiske pile på ærmerne er hvide.
På ryggen er der fire hvide stjerner, én for hver major, og mon ikke gla1ve og co. gerne vil tilføje en femte stjerne.
Trøjen kan købes på Astralis' hjemmeside, i Astralis Nexus og i POWER Herlev, Aalborg og Viby.
Se trøjen her:

