Brandvarme Flames sejrer igen
Copenhagen Flames har netop vundet over BIG med en 16-11-sejr.
Opgøret skulle stå på Nuke, og her kom Flames stærkt fra land på CT-siden. Med syv runder i streg sikrede de sig et vigtigt forspring, og kunne dermed gå til halvleg med en 13-2-føring.
Herefter kom BIG godt tilbage i opgøret med otte runder i streg på CT-siden, inden Flames omsider fik brudt den tyske sejrsstime, og stoppet comebacket. Flammerne kunne derefter snuppe sejren over landsmanden gade.
Opgøret blev da også afsluttet med manér, da danskerne vandt en 2v4-runde, som altså sikrede dem sejren i kampen.
Ligesom i dagens tidlige opgør mod Astralis var det endnu en gang holdets ældste spiller, roeJ, der brillerede på serveren, da han præsterede 30 kills og en rating på hele 1.81.
Sejren over BIG sender Flames op på en 2-0-score, hvorfor de nu kun mangler en enkelt sejr, for at sikre sig en plads videre til næste stadie af majoren.