Færdig i CEPTER BITSKINS
mupzG er færdig i CEPTER BITSKINS.
Det melder organisationen på Twitter tirsdag eftermiddag.
Det er mupzG selv, der har valgt at trække stikket på POWER Liga-mandskabet, der har haft en svær sæson og i skrivende stund flirter med nedrykningszonen på en øjeblikkelig 9. plads á point med Atlantic.
Hovedpersonen selv har gennem sæsonen leveret en gennemsnitlig rating på 0.85 og skriver følgende om beslutningen på Twitter:
Jeg har besluttet at bænke mig selv på CEPTER BITSKINS-holdkortet. Desværre kunne vi aldrig få rollefordelingen til at fungere, og jeg var ikke tilfreds med, hvordan vi gjorde tingene og spillede. Jeg er derfor nu ledig på markedet fra i dag. Held og lykke til gutterne - jeg håber, de finder ud af det hele!
At mupzG bænker sig selv kommer kun en lille uge efter, at CEPTER BITSKINS' holdkaptajn, zyp, også valgte at bænke sig fra selvsamme hold.
Med de to desertører består CEPTER BITSKINS nu af:
-
Tauson
-
vester
-
Toft