Outsiders overlever neglebider
Svenske Dignitas er ude af den europæiske RMR-turnering efter et nederlag til Outsiders i nervepirrende tæt kamp.
Outsiders tilhører verdens top 10 og har desuden to af verdens 10 bedste spillere på holdkortet i form af Jame og YEKINDAR. Det stærke holdkort mødte dog stor modstand fra de tidligere majorvindere f0rest og friberg samt resten af Dignitas.
Går ud med stil
Dignitas lagde ud med en snæver 8-7-føring på deres mapvalg Mirage, som de lukkede ganske komfortabel på CT-siden særligt takket norske hallzerk, der viste sig fra sin bedste side.
Presset lå derfor på YEKINDAR og resten af Outsiders, da de tog hul på Inferno, der bød på endnu en tæt første halvleg. Her kunne svenskerne atter gå til pause med en 8-7-føring trods Outsiders påbegyndte comeback.
James mandskab skød sig tilbage i kampen på CT-siden med fem sammenhængende runder. Men Dignitas var slet ikke klar til at give op endnu, hvorfor kampen udviklede sig til en sand neglebider.
Ved stillingen 14-14 hang Outsiders skæbne i en tynd tråd, men efter intenst spil sikrede de runde 29.
Holdkaptajnen Jame kunne lukke mappet i sidste runde, da han stod tilbage i en 1v1-situation, men selvom han vandt duellen, nåede han akkurat ikke at desarmere bomben, hvis rystende brag udløste overtid. Kampen var dermed atter oppe i luften, hvor Outsiders kun lige afværgede en dobbelt overtid.
Afgørelsen faldt derfor først på Overpass, hvor Outsiders for første gang sad på føringen ved halvlegen med cifrene 9-6, som blev konverteret til sejre i 26. runde.
Mens major-resten slutter her for Dignitas-mandskabet, så holder Outsiders sig overvande, da de nu har en 2-2 score i swiss-gruppen. Outsiders står i morgen i den afgørende kamp, hvor en sejr sender dem videre til majoren, mens de med et nederlag må se majoren med Dignitas - på sidelinjen.