Flames snubler på målstregen
Copenhagen Flames snubler på målstregen.
Copenhagen Flames kunne søndag spille sig direkte videre til Champions Stage med en 3-0-score. Det lykkedes dog ikke for det danske mandskab, der ellers kæmpede bravt.
Det var i opgøret mod Spirit, danskerne måtte se sig slået med 2-1.
Opgøret blev skudt i gang på danskerne egen hjemmebane, Vertigo, hvor de også kom bedst til pausen med en 8-7-føring efter en godkendt T-side. Derfra var det en formsag for Copenhagen Flames, der med en jerndefensiv vandt Vertigo med 16-10.
Efterfølgende stod den på Mirage, og her var det russerne, der kom bedst fra start. 1. halvleg havde mange tætte runder, hvor Spirit i størstedelen af tilfældene trak det længste stå, hvilket sendte russerne til halvleg med en 9-6-føring efter en flot T-side.
På samme måde fortsatte det efter pausen, hvor danskerne ikke fik et ben til jorden, hvorfor de kun hentede to runder, hvilket resulterede i en 16-8-sejr til Spirit.
Det hele skulle altså afgøres på Ancient, hvor Spirit fik en vaskeægte drømmestart. Med en flot defensiv kunne de således gå til pausen med en 11-4-føring.
Sådan fortsatte det også efter pausen, hvor Spirit hurtigt konverterede opgøret til en 16-6-sejr.
Resultatet betyder, at Spirit nu er videre til Champions Stage, der skal spilles i arenaen, mens Copenhagen Flames igen mandag får chancen for at spille sig videre til Champions Stage.