Sprout henter dansk duo
Sprout skal atter til at spille under dansk flag, efter de mandag eftermiddag har fået holdkortet på plads.
Her har BERRY og co. spejdet mod Danmark, hvor valget er faldet på Zyphon og refrezh som nye mænd på Sprout-mandskabet.
refrezh har siden juni været bænket i Heroic, hvor han måtte gøre plads til jabbi, mens Zyphon senest var en del af Copenhagen Flames. Han røg dog på bænken, samtidig med resten af holdet, da roeJ og nicoodoz skiftede til fnatic.
Dermed er Sprout atter fuldtallige, efter de tidligere på sommeren sagde farvel til raalz, der kom til Copenhagen Flames samt Spiidi, der stoppede på holdet.
refrezh og Zyphon får debut allerede mandag aften, når de skal dyste i den første åbne kvalifikation til majoren.
De to spillere slutter sig til deres landsmænd Staehr og BERRY samt rumænske lauNX og tyske slaxz-.
Dermed består Sprout af:
-
refrezh
-
Zyphon
-
Staehr
-
lauNX
-
slaxz-
-
BERRY (Coach)