Slår ligarekord
72 runder.
Det var antallet, der skulle til, før kampen mellem Hydras og goatgang blev afgjort i 2. division B.
Dermed smadrer kampen mellem de to mandskaber den gamle ligarekord på 60 runder som den længste kamp spillet i de sæsoner, hvor Dust2.dk har samlet data for kampene.
Dykker man ned i statistikkerne for kampen ses det også tydeligt, at spillerne har fået en del flere kills, end man normalt får i en kamp.
Således havde empyreaN flest kills i kampen med hele 61 af slagsen. Flest assists går til goatgangs RyDex med 17, mens DB fra Hydras og Johnny fra goatgang sammen tager titlen for flest deaths med hele 58.
Desuden blev der samlet set leveret hele 524 kills i kampen, som varede hele 155 minutter - altså to timer og 35 minutter.
I 3. division B skød særligt to mandskaber sæsonen ekstra godt i gang.
O Grande Canhão Talentos sikrede sig nemlig seks point onsdag aften efter sejre over HEP! Gaming og Høker Esport.
Luxera Rising leverede også et godt resultat i divisionen, da de lukkede aftenen med en 16-0-sejr over HF Odense Esport, hvorfor de nu også er på seks point.
Der blev også spillet en lang række opgør i de andre divisioner onsdag aften. Resultaterne fra disse kan du selv dykke ned her.