Dansk duo ude af majoren
sycrone sender valde og Snappi ud af majoren.
MOUZ har nemlig netop besejret ENCE 2-1.
Det startede ud på Ancient, og her var det et frozen-show, der prægede kampen.
Den 20-årige slovak var nemlig, modsat sit navn, brandvarm, da han leverede en rating på 1,87 for at skyde MOUZ til en sikker sejr.
Også på andet map var frozen i toppen for MOUZ, men her var det langt fra en lige så imponerende præstation, da han 'blot' leverede en rating på 1,17.
Hele fire ENCE-spillere leverede højere ratings end dette, og derfor var det Snappis mandskab, der tog en 16-8-sejr til sidst.
Afgørelsens time fandt derfor sted på Mirage, og her var det ingen anden end MOUZ-IGL'en dexter, der ledte an.
På egen hånd ledte den australske spiller sine tropper mod sejren - både med gode taktikker, men også med hele 31 kills.