NoProblemGuy skrider
Kort efter at have hentet en ny AWP'er, forlader en anden spiller Atlantic.
Det er NoProblemGuy, som har valgt at vinke farvel til projektet.
Den blot 19-årige riffelspiller var en del af Atlantic fra august og til nu, og her har han leveret på et ganske pænt niveau.
I denne sæson af POWER Ligaen var han den riffelspiller på holdet, som leverede bedst, hvis man kigger på spillernes rating, hvor han havde en på 1,05.
Samtidig endte han grundspillet på tredjepladsen over de spillere med den højeste ADR, mens han også blev kåret til ugens spiller i POWER Ligaen en uge, og det er derfor en vigtig brik, Atlantic nu mister.
Atlantic nåede slutspillet i denne sæson af POWER Ligaen, og ifølge hovedpersonen selv er det da heller ikke en mangel på resultater, der får ham til at trække stikket.
Min beslutning har hverken noget med vores resultater, eller at vi ikke kom godt ud af det med hinanden at gøre. Det eneste grund til, at jeg vælget at forlade Atlantic, er at jeg i lang tid har prioriteret Counter-Strike over alt, det har jeg egentligt aldrig har haft noget imod.
I de sidste par måneder er der dog kommet flere og flere ting udenfor Counter-Strike, som jeg gerne vil prioritere højere for nu. Det er derfor ikke et endeligt farvel til CS, men måske blot en pause.
Atlantic består nu af:
-
oJay
-
kroK
-
Zanto
-
JBOEN
-
r0nic (Coach)