Nedrykkere starter forfra
Den 21. sæson af POWER Ligaen blev for nylig afsluttet, og den kommende sæson er lige om hjørnet, hvorfor flere og flere hold begynder at revurdere og overveje at skifte ud på holdkortet.
En af de hold, som er i gang med at lave store ændringer, er Bricksports, der har smidt hele startfemmeren på porten til fordel for noget nyt forud for sæsonen i 1. Division.
Efter en, på godt jysk sagt, “træls” sæson i POWER Ligaen, hvor det har været lige ved og næsten alt for mange gange, hvor vi blandt andet tog MASONIC ud i overtid, men fejlede til sidst. Og med to kampe i overtid og tre kampe, der bliver tabt 14-16, hvor man har haft mulighed for at lukke dem alle, udtaler Thomas Ørts, ejer af Bricsports, til Dust2.dk og fortsætter:
Så er det lidt bittert og sidde og kigge tilbage på sæsonen, og hvis nogle af de helt tætte kampe var blevet vundet, havde motivationen også været en helt anden hos holdet.
Søger nyt hold
Ændringerne finder sted på baggrund af spillernes forskellige ambitionsniveauer og spillestile, der ikke passede sammen.
Bricksports har i den forbindelse taget beslutningen om at starte forfra, og er derfor aktivt i gang med at lede efter et nyt hold for holdets kommende sæson i 1. Division.
Vi har haft nogle sindssyge dygtige spillere i folden, men på grund af forskelligt ambitionsniveau og spillestile, der ikke passede sammen, har vi besluttet at bede spillerne søge andre muligheder, så vi kan starte på en frisk i 1. Division.
Det betyder også, at vi søger et nyt hold at få under os vores vinger. Så sidder I med “holdet” , hører vi gerne fra jer.
Bricksports bestod af:
-
zix
-
BeZexZ
-
Gustawitto
-
MaKiii
-
ARZi
Den nye sæson af POWER Ligaen skydes i gang den 16. januar i det nye år.